Af Ann Sujatha Gellert, Socialrådgiver hos S.T.O.P.

Baggrund for en evaluering af Det specialiserede socialområde.

I 2019 levede knap 6.500 mennesker ramt af svært social udsathed i Danmark. På grund af deres komplekse sociale behov havde disse mennesker i høj grad brug for støtte og tilbud. Forskningsresultater viste, at der var betydelige udfordringer forbundet med den helhedsorienterede indsats. Dette var begrundet i divergensen i den tværsektorielle og sektoropdelte forvaltningskultur.

Grundet kompleksiteten for belastende livsomstændigheder krævede der stor specialviden at inkluderer borgeren. Mange tilbud krævede nultolerance vedrørende stoffer og alkohol. Det korrelerede allerede første dag, hvilket skabte konflikter.

I 2020 iværksatte social- og indenrigsminister Astrid Krag en evaluering af det specialiserede socialområde. Målet; at sikre at mennesker ramt af social udsathed og med særlige behov opnåede hjælp og støtte, skulle herefter danne grundlag for Folketingets drøftelser.

Evaluering af Det specialiserede socialområde.

Konklusionen forelå i 2022. Indsatsen til Det specialiserede socialområde skulle opkvalificeres og blev godkendt af Regeringen. Pengene skulle gå til et task-force, et nationalt partnerskab, investeringer i civilsamfundet og en analyse af herbergerne.

Desuden blev der sat penge af til særlige indsatser for unge, til hjemløse borgere, som udskrives fra hospitaler, samt til ny viden om udsatte grønlændere.

Regeringens mål var klart. Man ønskede at nedbringe antallet af 1. hjemløse, 2. afskaffe langvarigt hjemløse i Danmark samt 3. reducerer skadesomkostningerne på Det specialiserede socialområde.

Målgruppen ved Evaluering af Det specialiserede socialområde.

Men hvad definerer målgruppen på Det specialiserede socialområde?

Målgruppen er borgere ramt af komplekse psykosociale vanskeligheder. Det kan fx være borgere ramt af psykiske eller psykiatriske lidelser. Borgere ramt af svære misbrugsproblemer eller andre alvorlige psykosociale vanskeligheder, og som har behov for en intensiv social og/eller praktisk støtte til hverdagen. Enten til at kunne fastholde hverdagen eller fastholde egen bolig. Borgere i dette område har vanskeligt ved at benytte øvrige tilbud og indsatser, og har behov for særligt tilrettelagte indsatser.

Årsagerne kan fx være svære opvækstvilkår eller gentagne svigt. Det kan være misbrug fra de tidlige pubertets år eller det kan være eksklusion fra de sociale kredse. Derfor fordrer kontakten mellem borgeren og vejlederen kendskab til en specialiseret socialpædagogisk kernefunktion.

S.T.O.P.s mål 2023-25.

Målet for S.T.O.P. på Det specialiserede socialområde i samme periode læner sig op ad Regeringens udspil. Vores værdisæt, Alle har ret til en tryg hverdag, gennemsyrer kulturen, er en del af vores DNA, og er en del af vores oplæring af nye medarbejdere.

Bestyrelsen har sammen med ledelsen i S.T.O.P. valgt at lade personalet specialiserer sig i nedenstående teorimateriale og dermed behandlingen indenfor

• Pædagogisk Sikkerhed™ inkl. Konfliktrekanten ™
• Low Arousal2/Afstemt Pædagogik
• KRAP
• Trafiklysmodellen
• Brøset Violence Checklist

Dertil kommer de teoritilgange bosteder og institutioner stiller til rådighed. (Og som man kan læse mere om, under ”Teorier” på hjemmesiden)

Samarbejde.

I de tilfælde, hvor borgeren kan inddrages, sker det ved interview, samtale, rollespil, piktogrammer eller andet, der giver bedst mening. Og i langt de fleste tilfælde arbejder S.T.O.P.´s personale sammen med personalet på institutionen omkring vurderinger og risikovurderinger.

Teamet omkring den enkelte borger splitter dagen op i delelementer, så der opstår flest ”grønne” zoner.  Et vigtigt opmærksomhedspunkt i udvælgelsen af arbejdspunkter til borgeren er ikke at komme til at sætte for meget i gang på én gang.

Der kurateres små sikre succeser, og i udvælgelsen af opgaverne har S.T.O.P. personalet med i overvejelserne, hvad der er umiddelbare triggere. Desuden hvad der triggere på sigt for borgeren. Hvis adfærden ændres i løbet af dagen, registreres dette løbende.

Pædagogisk Sikkerhed™ Anno 2023-2025.

S.T.O.P.s teori Pædagogisk Sikkerhed™ inkl. Konfliktrekanten™ tager udgangspunkt i teorierne nedfældet i afsnittet S.T.O.P. mål. Modellen knytter sig til samme humanistiske værdigrundlag som i LA2 og Afstemt Pædagogik, hvor delelementerne tager sit udspring heri.

Der forefindes konkrete, visuelt, overskuelige trin at følge både i personale og borger situationer. Det er således en kravstilpasset, pædagogisk tilgang inklusiv risikovurdering for borgere indenfor Det specialiserede socialområdes målgruppe.

Fremme af trivsel og mestring af hverdagen.

For at afdække borgerens situation bedst muligt; hvor ressourcerne ligger, hvilke situationer borgeren oplever mistrivsel og stress, støttes borgeren i forebyggende samtaler evt. med pårørende. (Opmærksomheden henledes på at noget kan være underlagt tavshedspligten.) Disse samtaler kaster vigtig viden af sig til mulige fremtidige scenarier af kritisk eller voldsom karakter. Navnlig, hvis borgeren tilbydes en akut plads eller på boformer for borgere ramt af enten hjemløshed og/eller personfarlig adfærd kan samtalerne give givtig viden til opholdsplanen. Herefter vil strategien og handleplanen for det videre forløb for borgeren kunne tilrettelægges.

Samarbejdes korrekt opnår man øget medarbejdertrivsel. Som igen fremmer trivslen mellem borgeren og det tilknyttede personale hvilket samlet set giver færre sygemeldinger på kort og lang sigt.

En sidegevinst er også at der sker et fald i magtanvendelserne.