DEMENS
Tryghed & Livsglæde
SOCIALPÆDAGOGISK STØTTE VED DEMENS
KONFLIKTHÅNDTERING
VED DEMENS
SKÆRMNING
SOCIALPÆDAGOGISK TILGANG
BRUG FOR akut HJÆLP nu?
S.T.O.P. LEVERER Socialpædagogik I ET Sundhedsfaglig Samarbejde i Demensplejen
Faglig Leder
Hos S.T.O.P. Pædagogisk Sikkerhed® anerkender vi, at demens er en kompleks og altomfattende sygdom, der kræver en dybdegående forståelse og et tværfagligt samarbejde. Den socialpædagogiske faglighed spiller en nøglerolle i denne sammenhæng. Den bidrager med en unik indsigt i den enkelte borgers psykosociale behov, hvilket er essentielt for at yde en helhedsorienteret pleje. Derfor har vi en Faglig leder tilknyttet vores indsatser.
Tværfagligt samarbejde
Ved at integrere socialpædagogik i samarbejdet med sundhedsfagligt personale sikres en mere nuanceret og menneskecentreret tilgang til demenspleje. Denne tværfaglige tilgang understøtter ikke blot borgerens livskvalitet, men bidrager også til en bedre forståelse og støtte til pårørende. Pårørende står ofte over for store udfordringer i forbindelse med deres kæres sygdomsforløb. Ved at tilbyde dem klar og empatisk vejledning, styrker vi deres evne til at forstå og håndtere de komplekse aspekter af demens.
Holistisk tilgang til demens
Denne holistiske tilgang, hvor socialpædagogik og sundhedsfaglig ekspertise går hånd i hånd, er afgørende for at adressere de mange facetter af demens. Det er gennem denne synergi, vi hos S.T.O.P. kan tilbyde en omfattende og medfølende støtte, der omfatter både borgere med demens og deres pårørende.
I mødet med borgere med demens er tillid afgørende. Det skaber en tryg ramme, som fremmer borgernes trivsel og selvstændighed. S.T.O.P. Pædagogisk Sikkerhed® understreger vigtigheden af empatisk og respektfuld interaktion for at styrke denne tillid.
FORESPØRGSEL
Har I brug for hjælp eller vejledning til at varetage udfordringer med en borger med demens?
Kontakt os nu for en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan udforske mulighederne for støtte og løsninger.
Hvad er demens?
En Gennemgang af Flere Demensformer
Demens
Demens er en overordnet betegnelse for en række sygdomme, der forårsager en gradvis forringelse af hjernens funktioner. Det er vigtigt at forstå, at demens ikke er en enkeltstående sygdom, men snarere et kompleks af symptomer forbundet med forskellige sygdomme. Disse symptomer kan omfatte hukommelsestab, forringelse af kognitive evner, sprogproblemer og ændringer i personlighed og adfærd. Demens påvirker typisk ældre mennesker, men kan også forekomme i yngre aldre.
Alzheimers Sygdom
Alzheimers sygdom er den mest almindelige form for demens og står for omkring 60-70% af tilfældene. Det er en progressiv sygdom, der langsomt nedbryder hjerneceller. Symptomerne udvikler sig gradvist og inkluderer hukommelsestab, forvirring, problemer med at udføre kendte opgaver, sprogvanskeligheder og ændringer i personligheden.
Vaskulær Demens
Vaskulær demens opstår på grund af problemer i hjernens blodforsyning. Det kan skyldes blodpropper eller blødninger i hjernen og kan ofte følge efter et slagtilfælde. Symptomerne kan variere afhængigt af de berørte hjerneregioner, men omfatter ofte koncentrationsbesvær, problemer med at planlægge og organisere, samt emotionelle udsving.
Lewy Body Demens
Denne form for demens er kendetegnet ved tilstedeværelsen af Lewy-legemer i hjernecellerne. Symptomerne ligner dem ved Alzheimers sygdom, men inkluderer også unikke træk som visuelle hallucinationer, motoriske symptomer i lighed med Parkinsons sygdom, og en markant variation i opmærksomhed og vågenhed.
Frontotemporal Demens
Denne type demens påvirker primært frontallapperne og temporallapperne i hjernen. Den påvirker ofte yngre personer (45-65 år) og forårsager ændringer i personligheden, adfærdsændringer og sprogproblemer.
Blandet Demens
I nogle tilfælde kan en person have symptomer på mere end én type demens. Det er ikke ualmindeligt at se symptomer på både Alzheimers sygdom og vaskulær demens samtidigt.
Hver form for demens har sine unikke træk og kræver en specialiseret tilgang til behandling og pleje. Det er vigtigt for sundhedsfagligt personale og pårørende at forstå de forskellige former for demens for bedre at kunne støtte og pleje personer med disse tilstande.
Udfordringer for Pårørende
For pårørende kan det være en stor udfordring at håndtere de skiftende behov hos en person med demens. Det er vigtigt, at pårørende får adgang til ressourcer og støtte, så de kan forstå og tilpasse sig de komplekse udfordringer, der følger med en demensdiagnose.
I S.T.O.P. Pædagogisk Sikkerhed® lægger vi vægt på at støtte både personer med demens og deres pårørende. Vi forstår, at hver person er unik, og derfor tilpasser vi vores støtte og pleje til den enkeltes behov og den specifikke form for demens.
Forståelsen af demens og dets mange former er central i vores arbejde. Denne dybdegående indsigt muliggør en mere effektiv og medfølende pleje, der ikke kun fokuserer på symptomerne, men også på den enkeltes værdighed og livskvalitet.
VIDEN OM S.T.O.P – PÆDAGOGISK SIKKERHED®
S.T.O.P. – pædagogisk Sikkerhed® er en dansk virksomhed, som blev grundlagt i 2005.
Dengang var ydelsen udelukkende personsikkerhed, men efterspørgsel på trivsel, voldsforebyggelse og sikkerhed, på Social- & Sundhedsområdet, betød et skifte. Klik på knappen for mere information.
DEMENS
“Jeg er Jens med demens
– men jeg er jens imens…”*
Demens, og den ofte udfordrende uforståelige adfærd der følger med, kan være en svær størrelse at varetage. Særligt i en travl hverdag, hvor opgaverne står i kø, og arbejdspresset er stort.
Hos S.T.O.P. er vi fuldt ud bevidste omkring det faktum at demens er en svær sygdom at håndtere. Det gælder både for pårørende og plejepersonale, men i særdeleshed også for den ramte.
Derfor har vi et meget stort fokus på at inddrage det faste personale i alt hvad vi gør, så de erfaringer vi gør os i indsatsen, bliver bragt til vidensdeling blandt personalet, og den ramte borger dermed hurtigst muligt kan få sit faste plejepersonale tilbage igen.
Udover en bred kommunikation, arbejder vi også med betydningen af kropssprog omkring den demensramte, samt vigtigheden af lyde. Disse to faktorer er ofte store fokuspunkter i arbejdet med at få skabt ro og tryghed omkring, og hos, den demensramte.
Kitwood og Low Arousal
I vores indsatser på demensområdet, arbejder vi altid med personcentreret omsorg, ud fra Kitwoodblomsten. Her tager vi som det første udgangspunkt i trøst. Når vi starter med trøst, er det fordi at vi oplever at den demensramte ofte, mangler en høj grad af nærvær, tryghed og forståelse for deres situation. Denne mangel kan ofte føre til frustration og mistrivsel hos borgeren, og være med til at forstærke den udadreagerende adfærd.
Herefter tager vi fat i de resterende 4 grundlæggende behov:
♦ Identitet ♦ Beskæftigelse
♦ Inklusion ♦ Tilknytning
Kitwoodblomsten, bruger vi sammen med socialpædagogiske metoder og principper fra bl.a. Low Arousal, til at sammensætte et individuelt forløb der passer til den ramte borger.
Er det en socialpædagogisk skærmning I har brug for? Klik her – for at læse mere
*Citat af Jens´s søn Thomas, i samtale med Vibeke Drevsen Bach i rollen som mentor for familien. Vibeke er indehaver af energy2work.
Fast Faglig leder tilknyttet indsatsen
Med en indsats fra S.T.O.P. kan vi hjælpe med at give den forståelse, nærvær og stabile hverdag, som den demensramte så hårdt, har brug for, samtidig med at det faste personale kan få et pusterum, og plads til at fokusere på de øvrige borgere.
I vil på indsatsen få tilknyttet en faglig leder, som vil deltage i vagter, efter behov. På denne måde sikrer vi nærværende ledelse på indsatsen, og at kommunikationen og sparringen mellem jer og S.T.O.P. foregår løbende og regelmæssigt. Ledelsen får ligeledes også yderligere mulighed for at give konkret sparring på indsatsen, mens supervisionen også får et ekstra lag, når ledelsen ved præcist hvordan dagene forløber sammen med borgeren
FORESPØRGSEL
Har I brug for hjælp eller vejledning til at varetage udfordringer med en borger med demens?
Kontakt os nu for en uforpligtende samtale, hvor vi sammen kan udforske mulighederne for støtte og løsninger.
FAQ – ofte stillede spørgsmål til DEMENS
Hvilke demenssygdomme findes der og hvad adskiller dem?
Demenssygdomme indbefatter en række tilstande, der påvirker hjernen og forringer kognitive funktioner. Selvom disse sygdomme deler visse symptomer som hukommelsestab og forringelse af tænkeevner, adskiller de sig i deres årsager, symptomer, progression og effekt på den enkelte. Her er en oversigt over de mest almindelige demenssygdomme og deres karakteristika:
Alzheimers Sygdom
- Årsag: Karakteriseres ved opbygning af beta-amyloid plaques og tau-protein tangles i hjernen.
- Symptomer: Gradvis hukommelsestab, forvirring, problemer med sprog, ændringer i adfærd og personlighed.
- Progression: Langsom og gradvis forværring over flere år.
Vaskulær Demens
- Årsag: Skyldes nedsat blodgennemstrømning til hjernen, ofte som følge af slagtilfælde eller anden vaskulær skade.
- Symptomer: Pludselige kognitive forringelser, problemer med planlægning og organisation, muligvis fysisk svækkelse.
- Progression: Kan være trinvis, afhængig af yderligere vaskulære hændelser.
Lewy Body Demens (DLB)
- Årsag: Tilstedeværelsen af Lewy-legemer, unormale proteinklumper, i hjerneceller.
- Symptomer: Visuelle hallucinationer, motoriske symptomer lignende Parkinsons sygdom, kognitive svingninger.
- Progression: Progressionen kan variere, men symptomerne forværres over tid.
Frontotemporal Demens (FTD)
- Årsag: Degeneration af neuroner i frontallapperne og/eller temporallapperne i hjernen.
- Symptomer: Markante ændringer i adfærd og personlighed, sprogforstyrrelser, manglende indsigt og social bevidsthed.
- Progression: Symptomerne udvikler sig typisk hurtigere end ved Alzheimers.
Blandet Demens
- Årsag: En kombination af mere end én demenstype, oftest Alzheimers og vaskulær demens.
- Symptomer: En blanding af symptomer fra de underliggende sygdomme.
- Progression: Varierer baseret på de involverede typer af demens.
Hvad Adskiller Dem?
De primære forskelle mellem disse demensformer ligger i deres årsager og den specifikke måde, de påvirker hjernen på. Alzheimers sygdom er mest kendt for sin gradvise indvirkning på hukommelsen, mens vaskulær demens ofte har en mere pludselig begyndelse. Lewy Body Demens er unik for sine visuelle hallucinationer og Parkinson-lignende symptomer, og Frontotemporal Demens er bemærkelsesværdig for sin tidlige påvirkning af adfærd og sprog. Blandet demens viser, at flere processer kan være på spil samtidig, hvilket fører til en kombination af symptomer.
Forståelsen af disse forskelle er afgørende for at stille en nøjagtig diagnose og udvikle en effektiv plejeplan, der adresserer den enkelte persons unikke behov og symptomer.
Hvad er en socialpædagogisk tilgang?
En socialpædagogisk tilgang er en metode, der bygger på principperne om helhedsorienteret pleje og uddannelse, hvor individets sociale, emotionelle, og fysiske behov anerkendes og understøttes. Denne tilgang er dybt forankret i en forståelse af, at læring, udvikling, og trivsel sker bedst inden for rammerne af positive relationer og sociale interaktioner. Det er en metode, der ikke kun fokuserer på at løse problemer eller udfordringer, men også på at fremme personlig vækst og udvikling gennem støttende og meningsfulde relationer.
Kerneelementer i en Socialpædagogisk Tilgang
Relationel Praksis
Socialpædagogikken vægter opbygningen af stærke, tillidsfulde relationer mellem pædagoger og de personer, de støtter. Disse relationer er grundlaget for al pædagogisk indsats og ses som afgørende for individets læring og udvikling.
Helhedsorienteret Perspektiv
Den anerkender mennesket som en helhed og integrerer sociale, psykologiske, og fysiske aspekter af individets liv i plejen og støtten. Der tages højde for individets baggrund, herunder familie, kultur, og samfund, i udformningen af støtte og interventioner.
Empowerment og Selvbestemmelse
En central del af den socialpædagogiske tilgang er at fremme empowerment og selvbestemmelse hos individet. Det indebærer at støtte personer i at tage kontrol over deres eget liv og træffe beslutninger, der påvirker dem, baseret på deres præferencer og ønsker.
Inklusion og Deltagelse
Denne tilgang fremmer aktiv deltagelse og inklusion af individer i deres lokalsamfund. Det indebærer at arbejde for at fjerne barrierer for deltagelse og sikre, at alle har adgang til de samme muligheder for engagement og bidrag.
Læring gennem Erfaring
Socialpædagogik værdsætter erfaring som en vigtig kilde til læring. Det betyder, at der skabes muligheder for at lære gennem at gøre, opleve, og reflektere over disse erfaringer i en støttende kontekst.
Fleksibilitet og Individualisering
Metoder og interventioner tilpasses for at møde individets unikke behov og situation. Der er en forståelse for, at hvad der virker for én person, ikke nødvendigvis er effektivt for en anden, hvilket kræver fleksibilitet og kreativitet i tilgangen.
En socialpædagogisk tilgang er dybt forankret i værdier af respekt, lighed, og retfærdighed. Den søger at skabe et miljø, hvor alle føler sig værdsatte og er i stand til at udvikle sig og trives. Denne tilgang anvendes bredt inden for forskellige områder, herunder uddannelse, socialt arbejde, handicapområdet, og ældrepleje, med særlig vægt på arbejdet med udsatte grupper og individer med særlige behov.
Hvad kan en socialpædagogisk tilgang gøre for en borger med demens?
En socialpædagogisk tilgang til pleje og støtte af borgere med demens kan have en dybtgående og positiv effekt på deres livskvalitet. Denne tilgang fokuserer på at opbygge relationer baseret på tillid og respekt, anerkende den enkeltes værdighed og fremme selvstændighed så meget som muligt. Her er, hvad en socialpædagogisk tilgang kan tilbyde:
Individuel Tilpasning og Støtte
Den socialpædagogiske tilgang anerkender unikheden af hver person med demens. Den stræber efter at forstå den enkeltes historie, præferencer, og behov, hvilket muliggør skræddersyede støtteplaner, der respekterer individets identitet og fortidige livserfaringer.
Fremme af Selvstændighed
Ved at anvende principper fra socialpædagogikken arbejdes der aktivt for at opretholde og fremme borgernes selvstændighed gennem meningsfulde aktiviteter og valgmuligheder i dagligdagen. Dette kan bidrage til at bevare borgerens følelse af kontrol og selvrespekt.
Styrkelse af Sociale Relationer
Socialpædagoger lægger vægt på vigtigheden af sociale relationer og fællesskab. De skaber muligheder for social interaktion og deltagelse i grupper, hvilket kan bidrage til at mindske isolation og fremme en følelse af tilhørighed.
Emotionel Støtte
Borgere med demens oplever ofte følelsesmæssige udsving og kan have svært ved at udtrykke deres følelser. En socialpædagogisk tilgang omfatter sensitivitet over for disse emotionelle behov, tilbyder trøst, og hjælper med at navigere i følelsesmæssige udfordringer.
Kommunikationsstrategier
Socialpædagogikken indebærer brug af effektive kommunikationsstrategier, som er tilpasset den kognitive forringelse, der følger med demens. Dette kan inkludere non-verbale kommunikationsformer, som kropssprog og berøring, samt tilpasning af verbalt sprog for at fremme forståelse og tilknytning.
Samarbejde med Pårørende
En socialpædagogisk tilgang anerkender også de pårørendes rolle og behov. Den tilbyder vejledning og støtte til familier, hjælper dem med at forstå demenssygdommenes virkninger, og inddrager dem i plejeplanlægningen og -udførelsen.
Forebyggelse af Konflikt og Udadreagerende Adfærd
Ved at anvende low arousal-tilgange og andre strategier for at minimere stress og overstimulering, kan socialpædagoger effektivt forebygge eller deeskalere konflikter og udadreagerende adfærd, hvilket bidrager til en mere fredelig og positiv dagligdag for både borgere og personale.
Den socialpædagogiske tilgang i plejen af borgere med demens er således holistisk og personcentreret. Den fremmer en højere livskvalitet ved at fokusere på borgernes styrker, understøtte deres velfærd og sikre, at de behandles med den værdighed og respekt, de fortjener.
Hvilken demenssygdom kan være sværest for pårørende?
Når vi taler om demens og dens påvirkning på pårørende, er det vigtigt at anerkende, at oplevelsen kan variere betydeligt fra person til person og familie til familie. Sværhedsgraden af den påvirkning en demenssygdom har på pårørende kan afhænge af flere faktorer, herunder typen af demens, sygdommens progression, den pårørendes relation til personen med demens, og de ressourcer og støttesystemer, der er tilgængelige. Der er dog nogle aspekter af visse demenssygdomme, som kan gøre dem særligt udfordrende:
Frontotemporal Demens (FTD)
Mange eksperter og pårørende finder ofte frontotemporal demens særligt udfordrende. Dette skyldes, at FTD typisk påvirker personligheden, adfærden og sproget før de mere åbenlyse hukommelsesproblemer indtræder. Personer med FTD kan udvise markante ændringer i deres personlighed, som kan være dybt forstyrrende for familiemedlemmer, der måske ikke genkender deres elskede i deres nye adfærdsmønstre. Disse ændringer kan inkludere uforudsigelig eller socialt upassende adfærd, tab af empati og følelsesmæssig tilbagetrækning, hvilket kan være meget stressende for pårørende.
Lewy Body Demens (DLB)
Lewy Body Demens kan også være særligt udfordrende på grund af dens symptomer, der ligner Parkinsons sygdom, såsom rystelser og stivhed, kombineret med kognitive forringelser og visuelle hallucinationer. Disse symptomer kan variere betydeligt fra dag til dag, hvilket skaber en høj grad af usikkerhed og stress for pårørende.
Alzheimers Sygdom
Selvom Alzheimers sygdom er den mest kendte og udbredte form for demens, kan dens gradvise progression og de langsigtede virkninger på hukommelse og kognition også gøre den yderst udfordrende for pårørende, især i de senere stadier af sygdommen.
Det er vigtigt at understrege, at der ikke findes et enkelt “korrekt” svar på, hvilken demenssygdom der kan være sværest for pårørende. Oplevelsen er dybt personlig og kan påvirkes af mange forskellige faktorer. Det, der er afgørende, er tilgængeligheden af passende støtte og ressourcer til både personen med demens og deres pårørende for at hjælpe dem med at navigere i sygdommens udfordringer. Støttegrupper, uddannelse om demens, og adgang til professionel hjælp kan alle være afgørende ressourcer for pårørende, der står over for de daglige udfordringer ved at pleje en elsket med demens.
Hvor kan man søge specialiseret viden om demens?
At søge specialiseret viden om demens er afgørende for både pårørende og fagpersoner, der ønsker at forstå og yde den bedst mulige støtte til personer med denne tilstand. Her er nogle pålidelige kilder, hvor man kan finde dybdegående og opdateret information om demens:
DANSKE ORGANISATIONER
Alzheimerforeningen i Danmark – Klik for at åbne siden
Nationalt Videnscenter for Demens – Klik for at åbne siden
SUNDHEDSSTYRELSEN – Klik for at åbne siden
Nationale og Internationale Organisationer
- Alzheimerforeningen i DK: Tilbyder en bred vifte af ressourcer, herunder information om de forskellige former for demens, rådgivning til pårørende, og oplysninger om lokale støttegrupper og arrangementer.
- Alzheimer’s Disease International (ADI): En global sammenslutning af Alzheimerforeninger, der tilbyder information om demens på verdensplan, herunder forskning, bedste praksisser i pleje og global advocacy.
- National Institute on Aging (NIA): Tilhører de amerikanske National Institutes of Health og tilbyder omfattende forskningsbaseret information om Alzheimers sygdom og relaterede demenssygdomme.
Sundhedsinstitutioner
- Mayo Clinic og Johns Hopkins Medicine: Tilbyder detaljerede beskrivelser af symptomer, årsager, behandlingsmuligheder og plejevejledning for forskellige typer demens.
- National Health Service (NHS) (Storbritannien): Tilbyder vejledning og støtte om demens, herunder symptomer, diagnoser, levende med demens, og hvordan man kan støtte nogen med tilstanden.
Akademiske og Forskningsinstitutioner
- PubMed og Google Scholar: Tilbyder adgang til videnskabelige artikler og forskning om demens for dem, der søger dybere indsigt i de seneste studier og resultater.
Specialiserede Websider og Portaler
- Dementia Care Central og The Dementia Society: Tilbyder ressourcer specifikt designet til at støtte pårørende og plejere af personer med demens, herunder praktiske råd, plejestrategier og information om at leve med demens.
Bøger og Publikationer
- Faglitteratur, håndbøger og personlige beretninger udgivet af eksperter, forskere og pårørende kan give både faglig viden og personlige indsigter i livet med demens.
Konferencer og Seminarer
- Deltagelse i konferencer, seminarer og workshops dedikeret til demens kan give adgang til de seneste forskningsresultater, plejepraksisser og mulighed for netværk med andre pårørende og fagfolk.
Det er vigtigt at sikre, at informationen kommer fra en troværdig kilde for at undgå misforståelser og misinformation. For pårørende og fagpersoner kan det også være værdifuldt at søge rådgivning og støtte fra lokale sundhedstjenester og sociale tjenester, som kan vejlede om specifikke tilbud og ressourcer tilgængelige i deres område.