Borgere ramt af udviklingshæmning og demens – part 2
Hvad er det og hvad er symptomerne
Pædagogisk Sikkerhed© og amygdala
Pædagogisk Sikkerhed© er et gyldigt redskab til det faglige arbejde med mennesker ramt af udviklingshæmning og demens fordi flertallet af disse borgere rammes på centre i hjernen, så der opstår store vanskeligheder med reguleringen af arousal.
Således sker det hyppigere end i normalbefolkningen at mennesker ramt af demens og udviklingshæmning rammes af fx angst eller vrede. Det er en stress-sårbarhed i Amygdalas struktur. Frys, flugt eller kamp-reaktionerne, som er placeret i den nederste del af krybdyrhjernen, kommer hurtigt i spil på grund af sårbarheden.
De medfødte grundlidelser bevirker at det ikke er sikkert at der følger et meningsfuldt sprog med. Det gør at borgeren rammes af paralyse eller udad-reaktion. Katastrofen venter ikke, men sker ofte og med det samme. Det er ikke ualmindeligt at hverdagen indeholder tydelige tegn på ubehag ved små forandringer såsom glas og tallerkner flyttes eller knapper mangler.
Arousal som demenssymptom
Som udgangspunkt har eksperter tidligere forholdt sig til at disse arousal symptomer var sekundære til borgerens øvrige situation, idet de mere alvorlige diagnoser skyggede herfor.
Men hvis arousal bliver taget alvorligt som en del af den verden borgeren lever i, og som bliver tiltagende kaotisk for borgeren at færdes i, kan meget forebygges og dæmmes op.
arousaldæmpende redskaber
I kølvandet på demensen ses altså en klar ændring af arousal. Der er både tale om ændring af energiniveau og vågenhed. I det hele taget bliver denne målgruppe hurtigt udtrættede og dermed udadreagerende fordi de benytter forholdsvis mange kræfter på at navigere i en tiltagende kaotisk verden.
Der findes et hav af pædagogiske redskaber til at dæmpe arousal i diverse situationer. Vi har allerede nævnt Pædagogisk Sikkerhed© som den grundlæggende pædagogisk tilgang, men mindre kan også gøre det. Man kan sætte behagelig musik på kombineret med sanse/gyngestol, tilbyde en snack eller et måltid, massage eller gåtur, tegne/male/kryds&tværs eller bygge med Lego. Faktisk er det kun fantasien, der sætter grænser.