Borgere ramt af udviklingshæmning og demens – part 1
Hvad er det og hvad er symptomerne
Høj levealder trods aldersbetingede sygdomme
I Danmark er levealderen for borgere ramt af udviklingshæmning støt stigende, hvilket man både som fag- og privatperson burde finde glædeligt, idet det takket være lægevidenskaben er sket landvindinger for målgruppen.
Men den stigende levealder betyder at aldersbetingede sygdomme som demens optræder hyppigere for mennesker ramt af udviklingshæmning. Risikoen er betydelig. Der er tale om et gennemsnit på 62% højere hyppighed for de borgere over 65 år der også er ramt af en demensdiagnose i modsætning til normalbefolkningens gennemsnitlige 10-15% Den overhyppighed, der forekommer, er fortrinsvis indenfor de neurodegenerative-demenssygdomme.
Når tallet er så højt, er det fordi mennesker ramt af udviklingshæmning i forvejen har en sårbar hjerne. De medfødte og/eller tidlige erhvervede skader eller syndromer samt kognitive begrænsninger bevirker at udviklingen af fx Alzheimers og demens øges. Ifølge Sundhedsstyrelsen skønner Landsforeningen LEV at der p.t. er omkring 500 personer med Alzheimers, demens og Downs syndrom i Danmark.
Arousal som demenssymptom
Den professionelle skal håndtere egne reaktioner og følelser. Selvkontrol og evnen til at bevare roen er afgørende i disse situationer.
S:T.O.P.’s erfaring med ovenstående er, at arousal skal øverst på listen over demenssymptomer som en del af den faglige bevidsthed, når vi taler om den samlede målgruppe.
Dette begrundes med, at der i arbejdet med mennesker ramt afudviklingshæmning og demens kræves Pædagogisk Sikkerhed© som en del af en faglig bevidsthed herom. Flertallet af disse borgere rammes på centre i hjernen, så der opstår store vanskeligheder med reguleringen af arousal.
Personen kan risikere at råbe af vasketøjet eller vasketøjskurven eller nægte at putte tandbørsten i munden og tage imod et glas med den forkerte form.
Den rette behandling
Særligt demens af Alzheimers typen ødelægger nerveforbindelserne og påvirker både bevidste og ubevidste evner til at genkalde sig minder.
En tidlig opsporing og indsats, helt ned i 30-årsalderen, er afgørende for at sikre at personerne får den rette behandling og pædagogiske bistand. Både her og nu men også i fremtiden.