Barnets Lov
Hvad er Barnets lov i pædagogisk praksis?
Pr. 1. januar 2024 træder Barnets Lov i kraft. Læs her vores guide til, hvilken betydning det får for dit sociale arbejde i pædagogisk praksis.
Guide om Barnets Lov
Velkommen til vores guide om, hvordan Barnets Lov vil påvirke den pædagogiske praksis.
Med skiftet fra Serviceloven til Barnets Lov den 1. januar 2024, vil pædagoger opleve nogle ændringer, der vil forme den måde, de interagerer med og støtter udsatte børn på.
Vi håber du finder den information du behøver, ellers er du meget velkommen til at kontakte os – Klik her
Her kan du læse mere om et udpluk af vores ydelser:
Barnets Lov – Kort video på 59 sekunder
Serviceloven i Danmark indeholder mange bestemmelser, herunder også dem, der handler om børns forhold. Et par af de mest centrale paragraffer i Serviceloven vedrørende arbejdet med anbragte børn, som de har set ud indtil nu, inkluderer:
§ 46
§ 46
§ 46: Beskriver, at kommunen skal tilbyde rådgivning og støtte til forældre, der har børn med betydelige og varige nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevner.
§ 52
§ 52
§ 52: Handler om, at kommunen kan træffe afgørelse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet uden forældremyndighedens samtykke.
§ 58
§ 58
§ 58: Omhandler kommunens pligt til at tilbyde en kontaktperson til børn og unge, der har eller har haft alvorlige problemer.
Disse er blot nogle af de mange paragraffer i Serviceloven, der relaterer til børns velfærd og beskyttelse, og som pædagogisk personale har arbejdet ud fra i deres virke.
Med indførelsen af Barnets Lov pr. 01.01.2024 vil der være centrale formuleringer der ændres, med henblik på at styrke indsatsen målrettet børn generelt.
Herunder følger enkelte § der vil definere pædagogisk arbejde fremadrettet:
- § 2. Hjælp og støtte efter denne lov skal iværksættes med henblik på at sikre, at børn og unge, som har behov for særlig støtte, kan opnå de samme muligheder for omsorg, læring, personlig udvikling, trivsel, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Hjælp og støtte kan også iværksættes med henblik på at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for barnet, den unge eller familien.
- § 5. Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til omsorg, tryghed, beskyttelse og inddragelse for at opnå mulighed for udvikling, læring, sundhed og trivsel og har ret til at udvikle sig i gode sociale fællesskaber.
- Stk. 2. Børn og unge med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har ret til indflydelse på de forhold, som vedrører dem.
- Stk. 3. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Inddragelse og samtaler kan finde sted uden forældrenes samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til barnets eller den unges bedste taler herfor.
Her er altså tale om fokus på børns rettigheder til at blive hørt i de aspekter der har indflydelse på eget liv!
Det vil vi i S.T.O.P. gerne anerkende og støtte op om. Som i enhver anden ændring af praksis er fokus og implementering afgørende for succes. Vi vil derfor i hele 2024 have som arbejdspunkt, at opsøge yderligere viden for at kunne føre det ud i vores praksis og styrke kvaliteten af vores arbejde.
Hvad Betyder Dette så for Pædagogisk personale?
Skiftet til Barnets Lov indebærer, som sagt, en mere børne-centreret tilgang, som pædagoger vil skulle integrere i deres daglige arbejde. Dette betyder, at:
- Der vil være en stærkere vægt på børns egne stemmer og meninger i beslutningstagning.
- Der vil være en fornyet fokus på at arbejde tværfagligt for at sikre, at børns behov bliver mødt.
Hvorfor Barnets Lov?
Hvis vi forestiller os at alle børns rettigheder og behov er som puslespilsbrikker. Nogle brikker handler om, hvordan børn skal behandles i skolen, nogle handler om, hvordan de skal beskyttes i hjemmet, og nogle handler om, hvad de har ret til at sige og føle.
Nu har vi alle disse puslespilsbrikker spredt over forskellige steder og love. Hvad hvis vi kunne samle alle disse brikker i ét stort, smukt puslespil, hvor alle brikker passer sammen? Det er ideen bag “Barnets Lov”.
Her er nogle grunde til, at “Barnets Lov” er en god idé:
- Ét Sted for Børns Rettigheder: Med Barnets Lov har vi ét sted, hvor alle vigtige ting om børn er skrevet ned. Det er nemmere at finde ud af, hvad børn har ret til, og hvordan voksne skal hjælpe dem.
- At Lytte til Børn: Denne lov vil sikre, at vi altid husker at lytte til, hvad børn tænker og føler. Børn ved bedst, hvad der er godt for dem!
- Hjælp fra Verden: Verden har skrevet ned, hvordan man bedst passer på børn. Med Barnets Lov kan vi sørge for, at vi gør det rigtigt i vores land også.
- At Gøre Alle Opmærksomme: Når der er en særlig lov kun for børn, vil flere mennesker lære om den og huske at tage godt hånd om alle børn.
Så, Barnets Lov er som et stort puslespil, der hjælper os med bedre at forstå og passe på børn!
Forberedelse til den Nye Praksis
Pædagogisk personale kan tage flere skridt for at sikre, at overgangen til den nye lov går gnidningsfrit:
- Deltag i Uddannelse: Overvej kurser eller workshops, der giver indblik i, hvordan Barnets Lov vil påvirke den pædagogiske praksis.
- Dialog med Kollegaer: Diskuter ændringerne med dit team for at sikre, at alle er på samme side og kan arbejde sammen om de nye retningslinjer.
- Refleksion over Egen Praksis: Overvej, hvordan du som pædagog kan tilpasse din nuværende metode for bedst at opfylde Barnets Lovs krav.
Mere Information
For dybere forståelse af, hvordan Barnets Lov påvirker den pædagogiske praksis, besøg https://sbst.dk/boern/boernene-foerst-og-barnets-lov-/om-boernene-foerst-og-barnets-lov-
Eller kontakt Pædagogisk Vikarbureau, S.T.O.P., via nedenstående formular, for en uddybende og uforpligtende snak om, hvilken betydning Barnets Lov får for dit pædagogiske arbejde.