Den udadreagerende adfærd

Pædagogisk Sikkerhed® er udviklet ud fra et behov om at kunne hjælpe borgere med en udadreagerende adfærd. Formålet er at medarbejderne skal føle sig trygge, og derved også kan give tryghed til de borgere der reagerer med voldsom adfærd. 

Der er en dobbelthed i ovenstående. Vi er alle mennesker og har derfor en eksistens der kommer før alt andet -også arbejdet. Alt den viden vi har om dem vi arbejder for og med, gælder også os selv. Der er ingen der er fejlfri, og bliver vi presset nok på vores eksistens, er der ingen der kan forblive professionelle. Derfor skal vi kende os selv rigtig godt og ikke bare os selv, men også vores reaktioner. Med andre ord; som professionelle, der arbejder for og med mennesker, har vi en udvidet pligt til at lære vores egne ubevidste reaktionsmønstre at kende. Vores ubevidste reaktioner kan ændre sig over tid. Det sker i forhold til de påvirkninger vi får. Derfor er det ikke nok at sætte det på skemaet under professionsuddannelserne, nej det er nødvendigt med en tilbagevendende og kontinuerlig opmærksomhed på, hvordan vi som menneske går og har det i vores eksistens. Det er med ovenstående i mente Pædagogisk Sikkerhed® er udviklet. 

Når sikkerheden møder hjertet

Pædagogisk Sikkerhed® trækker Livvagtens spidskompetencer ind og lader disse kompetencer blive en del af det faglige fundament.  Livvagten er ikke uddannet i en professionsuddannelse, men til gengæld er livvagten trænet i at være et fysisk værn og have ørnens blik for hvornår der kan opstå en potentiel fare. De skal hele tiden være tre skridt foran i forhold til hvordan en given situation udvikler sig. Det skal vi som professionelle professionsuddannede, der arbejder med mennesker også være. Når vi har fået livvagtens ørneblik til at blive en del af vores ubeviste handlemønster, kan vi som medarbejdere agere professionelt i alle situationer. Vi skal dog sørge for at disse livvagtfunktioner vedligeholdes på lige fod med viden om førstehjælp og hjertelunge redning, ud fra tesen om: at vi skal vide præcist hvordan vi forholder os, men vi håber aldrig at skulle anvende det! 

Det psykiske arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet kalder det; at arbejde med følelsesmæssige høje krav, når vi arbejder med mennesker og vi skal lade andre lukrere på vores eget nervesystem. Det har taget mange år at få dette arbejde gjort synligt, særligt at få det italesat, i forhold til hvordan denne del af arbejdet over tid belaster medarbejderne. Det er den del af arbejdsmiljøet, som ikke kan ses med det blotte øje ’’det psykiske arbejdsmiljø”. Heldigvis blev det tydeliggjort i 2020 via Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1406, at psykisk arbejdsmiljø er nøjagtig lige så vigtig som fysisk arbejdsmiljø.  Psykisk arbejdsmiljø har været anerkendt og inddraget i form af trivsels undersøgelser i MED-aftalen siden 2013, hvor medarbejderen får medindflydelse på arbejdets udførelse. Der er gjort og gøres meget for at mennesker, der arbejder med mennesker, og oplever psykologisk utryghed.  Arbejdet foregår systematisk via de årlige APV (arbejdspladsvurderinger), trivselsmålinger og den årlige arbejdsmiljøgennemgang. På de fleste arbejdspladser er der også krise kuverter, englebreve, SOS-ordning, ambulancekuvert – ja kært barn har mange navne. – men fakta er, at det er svært at fastholde medarbejdere og der ofte er personale gennemstrømning i arbejdet med mennesker med udadreagerende adfærd.