MAGTANVENDELSE
nænsom magtanvendelse®
Styrk Teamets Samarbejdsevner med S.T.O.P.’s Professionelle Kurser
Som leder af en institution, er det afgørende at have fuld kontrol over magtanvendelser. Med Nænsom Magtanvendelse® sikrer du, at både du og dit personale er optimalt uddannet til at håndtere magtanvendelser på en juridisk og etisk forsvarlig måde, uanset om det involverer børn eller voksne.
Med Nænsom Magtanvendelse taler vi ind i:
1. Proportionalitetsprincippet
Vores kursus fokuserer på proportionalitetsprincippet, som er indarbejdet i servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse. Vi underviser i, hvordan magtanvendelse altid skal stå i rimeligt forhold til det ønskede resultat, og prioriterer mindre indgribende foranstaltninger.
Princippet er specielt indarbejdet i servicelovens kapitel 24 om magtanvendelse. Det ses for eksempel i Servicelovens § 124, stk. 3, om at: ”Anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes” og i § 137 f, stk. 5 om at: ”Det er en betingelse for at træffe afgørelse om indgreb, at formålet med indgrebet ikke hensigtsmæssigt kan opnås ved mindre indgribende initiativer.”
2. Skånsomhedsprincippet
Vi lægger stor vægt på skånsomhedsprincippet, hvilket betyder, at magtanvendelse skal være så skånsom og kortvarig som muligt. Dette indebærer en dyb hensyntagen til den enkelte persons velbefindende og sikkerhed.
3. Praktisk Anvendelse
Vores kursus sikrer, at dit personale får den nødvendige uddannelse i at vurdere situationer hurtigt og korrekt, identificere det mindst indgribende respons og konstant vurdere situationens dynamik, for at minimere magtanvendelsens varighed og intensitet. Her kræver det indsigt, fælles sprog, fælles handling og selvkendskab -hvilket er præcis det vi hjælper personalet til at opnå, via et kursus i Nænsom magtanvendelse® fra S.T.O.P.
4.Integration med Institutionens Politikker
Vi tilpasser vores kursus til jeres institutionelle politikker og procedurer, sikrer, at alle medarbejdere forstår og kan følge disse retningslinjer.
5.Kontinuerlig Træning og Bevidsthed
Ved at inkludere konceptet Pædagogisk Sikkerhed® i vores kursus, sikrer vi, at dit personale er kontinuerligt trænet i de-eskaleringsteknikker og konflikthåndtering. Dette koncept har inkorporeret forståelsen af proportionalitets- og skånsomhedsprincipperne. Har I Pædagogisk sikkerhed® med Skånsom nødværge® som en del af jeres fundament, sikrer I at personalet er i stand til effektivt og etisk korrekt at håndtere både udfordrende situationer, og magtanvendelser, i praksis.
6.Opfølgning, Evaluering, og Støtte
Efter enhver hændelse, der involverer magtanvendelse, sikrer vi en grundig evaluering og tilbyder støtte og rådgivning, for at sikre, at principperne er blevet fulgt, og at lignende situationer kan undgås i fremtiden. Har der været udført en magtanvendelse er det lovpligtigt efterfølgende at rapporterer dette til rette myndighed. Desuden skal både den person, der har været udsat for magtanvendelse, og det involverede personale have adgang til støtte og rådgivning. Dels for at en lignende situation ikke skal opstå igen- vi lærer af det der er hent, og arbejder frem mod maksimal trivsel for borgere og personale hvor magt ALDRIG er nødvendigt!
7.Sagssupervision for Mentalhygiejne
Vores tilbud om sagssupervision sikrer god mentalhygiejne for personalet, ledet af en supervisor trænet i Pædagogisk Sikkerhed®, baseret på en kombination af narrative og psykodynamiske teorier inden for en systemisk ramme. I S.T.O.P. anbefaler vi alle der arbejder med følelsesmæssige høje krav, at de får tilbudt mulighed for sagssupervision minimum en gang om måneden. . Kombinationen af disse teorier tilbyder en holistisk tilgang, der anerkender både de personlige, relationelle og kontekstuelle aspekter af professionel praksis. Forud for supervision indgås altid en supervisions kontrakt for at opnå størst mulig psykologisk sikkerhed. Kontrakten sørger for at retningslinjerne for supervisionen afstemmes mellem de deltagende parter og alle er bevidste om deres tavshedspligt i forbindelse med supervisionen.
Med Nænsom Magtanvendelse® sikrer du, at magtanvendelse kun anvendes, når det er strengt nødvendigt, og altid på en måde, der respekterer og beskytter den enkeltes rettigheder og trivsel.
Vælg Nænsom Magtanvendelse® – For en sikker og etisk håndtering af magtanvendelse.
Klik her – for at komme til vores forside
Ønsker du at høre mere om vores kurser?
Udfyld gerne nedenstående skema, så kontakter vi dig hurtigst muligt.
FAQ – ofte stillede spørgsmål til Nænsom magtanvendelse
Hvordan er magtanvendelser reguleret i Danmark?
Magtanvendelse på social- og sundhedsområdet er primært reguleret af Serviceloven i Danmark, som indeholder specifikke bestemmelser om, hvornår og hvordan magtanvendelse må finde sted. Lovgivningen sigter mod at sikre, at magtanvendelse over for børn og voksne med særlige behov kun finder sted under nøje definerede omstændigheder og altid med respekt for den enkeltes integritet og rettigheder.
Vigtige paragraffer i Serviceloven om magtanvendelse inkluderer:
- § 123a: Denne paragraf omhandler magtanvendelse over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Den specificerer, hvilke former for magtanvendelse der kan tillades, og under hvilke omstændigheder.
- § 124: Her beskrives de betingelser, der skal være opfyldt, for at kommunen kan give tilladelse til magtanvendelse, herunder krav om dokumentation og plan for magtanvendelsen.
- § 125: Denne paragraf omhandler nødvendig magtanvendelse i akutte situationer for at afværge alvorlig skade på den pågældende selv eller andre. Den specificerer, hvad der betragtes som nødvendig magtanvendelse, og hvordan disse handlinger skal dokumenteres og anmeldes.
- § 126: Angiver procedurer for anmeldelse af magtanvendelse til kommunen, herunder krav om, at anmeldelsen skal ske hurtigst muligt og senest to hverdage efter magtanvendelsen har fundet sted.
Disse paragraffer udgør rammerne for, hvordan magtanvendelse må og skal håndteres i praksis på social- og sundhedsområdet, og sikrer, at der tages hensyn til individets rettigheder og velbefindende. Det er vigtigt for fagpersoner inden for området at være velinformerede om disse bestemmelser for at kunne handle inden for lovens rammer og med højeste respekt for de mennesker, de arbejder med.
Hvornår kom der sidst ændringer i serviceloven omkring magtanvendelser og hvad omhandlede ændringerne?
I 2020 blev der foretaget væsentlige ændringer i Serviceloven i Danmark med hensyn til magtanvendelse på social- og sundhedsområdet. Disse ændringer havde til formål at styrke retssikkerheden for borgere, der modtager socialpædagogisk støtte, samt at sikre en mere nuanceret og individuel tilgang til magtanvendelse. Ændringerne omfattede blandt andet:
- Præcisering af begrebet “væsentlig skade”: Lovændringerne søgte at præcisere, hvad der forstås ved “væsentlig skade” i forbindelse med brugen af nødvendig magt for at afværge skade på den pågældende selv eller andre. Dette var for at sikre, at der kun gøres brug af magtanvendelse i situationer, hvor der er en reel og alvorlig risiko.
- Styrket fokus på deeskalering: Der blev lagt større vægt på anvendelsen af deeskaleringsteknikker for at forebygge situationer, der kunne føre til magtanvendelse. Dette indebærer en forpligtelse for personalet til at anvende alternative metoder og strategier for at undgå brugen af magt.
- Øget inddragelse af pårørende og den berørte selv: Lovændringerne understregede betydningen af at inddrage den berørte person og vedkommendes pårørende i beslutninger omkring magtanvendelse, hvor det er muligt. Dette er for at sikre, at alle relevante perspektiver og informationer tages i betragtning, før der træffes beslutninger om magtanvendelse.
- Strammere dokumentationskrav: Der blev indført strammere krav til dokumentation af beslutningsprocesser og den faktiske magtanvendelse. Dette inkluderer krav om, at alle vurderinger og beslutninger skal dokumenteres grundigt for at sikre gennemsigtighed og mulighed for efterfølgende evaluering.
- Revision og opfølgning: Der blev indført krav om regelmæssig revision og opfølgning på beslutninger om magtanvendelse for at sikre, at disse fortsat er berettigede og tilpasset den enkeltes aktuelle behov og situation.
Disse ændringer reflekterer en bevægelse mod en mere rettighedsbaseret tilgang til socialpædagogisk arbejde, hvor der lægges vægt på forebyggelse, inddragelse og respekt for den enkeltes autonomi og værdighed. Det er afgørende for fagfolk inden for social- og sundhedsområdet at være opdateret med disse ændringer for at sikre, at deres praksis er i overensstemmelse med gældende lovgivning og etiske standarder.
Hvad forstås ved magtanvendelse i social- og sundhedssektoren?
Magtanvendelse i social- og sundhedssektoren refererer til situationer, hvor der af personale anvendes fysiske, psykiske, eller andre former for indgreb over for en person, som ikke frivilligt accepterer dette.
Det kan dække over fastholdelse, isolation, anvendelse af beskyttelsesudstyr, som personen ikke selv kan fjerne, eller andre handlinger, der begrænser en persons frihed.
Formålet med sådanne indgreb skal altid være at sikre personens eller andres sikkerhed, og magtanvendelse skal altid være sidste udvej efter forsøg på mindre indgribende alternativer.
Hvilke typer af magtanvendelse findes der?
Der findes flere typer af magtanvendelse, herunder fysisk magtanvendelse (fx fastholdelse), mekanisk magtanvendelse (brug af hjælpemidler som fikseringsbælter), indgreb i personlig frihed (fx dør- eller skabslåse, som den pågældende ikke kan åbne), kemisk magtanvendelse (medicinering uden personens samtykke i nødsituationer), samt magtanvendelse i form af særlige restriktioner (fx begrænsninger i adgangen til personlige ejendele eller aktiviteter).
Hvordan sikres det, at magtanvendelse anvendes korrekt og etisk forsvarligt?
For at sikre korrekt og etisk forsvarlig anvendelse af magt, er der indført strenge regler og procedurer, som skal følges.
Dette inkluderer uddannelse af personale i deeskaleringsteknikker, krav om forsøg på mindre indgribende alternativer før magtanvendelse, dokumentations- og anmeldelseskrav, samt efterfølgende evaluering af hændelsen.
Desuden er der krav om inddragelse af pårørende og, hvis muligt, den berørte selv i beslutningsprocessen.
Myndighederne fører tilsyn med praksis på området og kan gribe ind ved rapportering om misbrug eller forkert anvendelse af magt.