Pædagogiske Metoder
Vi vægter HØJ FAGLIGHED
Pædagogisk Sikkerhed
Konflikttrekanten
Trafiklysmodellen
Afstemt Pædagogik
KRAP
Low Arousal & LA2
Empowerment
Brøset Violence Checklist
(BVC)
Konflikthåndterings aftaler/Tryghedsplan
Søjlemodellen
Kitwood blomsten
FIT, FeedbAck Informed Treatment
S.T.O.P. Pædagogisk Sikkerhed
FOKUS PÅ PÆDAGOGISK SIKKERHED
Pædagogisk Sikkerhed® kombinerer livvagtens sikkerhed med socialpædagogens tilgang til mennesker til en synergi i en samlet dynamisk enhed. Det er ikke blot en metode; det er grundstenen i alt, hvad vi gør. Som en unikt udviklet tilgang, har Pædagogisk Sikkerhed® til formål at skabe et miljø, hvor både borgere og personale oplever daglig tryghed og sikkerhed.
Selvudviklet Tilgang til Omsorg
Pædagogisk Sikkerhed® er vores egen udviklede metode, designet til at møde de unikke udfordringer i vores arbejde. Denne tilgang understreger vigtigheden af at skabe trygge rammer for alle, både borgere og ansatte. Ved at anvende denne metode sikrer vi, at hver enkelt person føler sig forstået, værdsat og sikker.
Tryghed og Sikkerhed i Fokus
Vores primære fokus med Pædagogisk Sikkerhed® er at sikre, at alle involverede føler sig trygge og sikre. Dette opnås gennem en række strategier og teknikker, der sigter mod at forebygge konflikter og deeskalere potentielt farlige situationer. Vi lægger vægt på at forstå individuelle behov og reaktioner, hvilket er nøglen til at skabe et understøttende og trygt miljø.
Uddannelse og Implementering
Pædagogisk Sikkerhed® er en integreret del af vores uddannelsesprogrammer. Vi sørger for, at vores medarbejdere er fuldt uddannet i metoden og kan implementere den i deres daglige arbejde. Dette sikrer, at alle handlinger, fra de mindste interaktioner til de mere komplekse situationer, er rodfæstet i principperne om tryghed og sikkerhed.
Fordele for Borgere og Personale
Ved at implementere Pædagogisk Sikkerhed® ser vi mærkbare fordele for både borgere og personale. Borgere oplever en øget følelse af autonomi og respekt, mens personalet er bedre rustet til at håndtere udfordrende situationer med tillid og professionalisme.
Lær Mere om Pædagogisk Sikkerhed®
Pædagogisk Sikkerhed® er mere end en metode; det er en livsstil hos S.T.O.P. For at lære mere om, hvordan Pædagogisk Sikkerhed® anvendes i vores daglige arbejde og kan gavne din organisation, så kontakt os idag. Opdag, hvordan vi anvender denne unikke tilgang til at skabe et trygt og sikkerhedsorienteret miljø for alle.
Konflikttrekanten®
Hos S.T.O.P. anvender vi konflikttrekanten som et effektivt redskab til at forstå, navigere og løse voldsomme konflikter. Dette værktøj er designet af S.T.O.P., til at håndtere situationer, hvor der er risiko for vold, og sikre, at alle involverede parter kommer sikkert igennem konflikter – uanset deres omfang.
Tilgang til Håndtering af Risikofyldte Konflikter
Konflikttrekanten er ikke blot en metode til konfliktløsning; den er en livline i situationer med høj spænding og potentielt farlige konfrontationer. Vores tilgang med konflikttrekanten hjælper med at identificere kilderne til konflikten, forstå de underliggende dynamikker og arbejde hen imod sikre og konstruktive løsninger.
Sikkerhed og Deeskalering i Fokus
I hjertet af konflikttrekanten ligger principperne om sikkerhed og deeskalering. Vi uddanner vores medarbejdere i at anvende denne model til at deeskalere voldsomme konflikter effektivt og sikkert. Vores mål er at sikre, at alle involverede – både medarbejdere og borgere – kommer sikkert igennem konflikten.
Praktisk Anvendelse og Uddannelse
Vores træning i konflikttrekanten omfatter praktiske teknikker og strategier, der kan anvendes i realtid. Vi sikrer, at vores medarbejdere er forberedte på at håndtere forskellige typer af konflikter og bevare roen under pres.
Engagement og Sikkerhed for Alle
Konflikttrekanten er mere end et værktøj; den er en del af vores forpligtelse til at skabe et sikkert og understøttende miljø. Ved at bruge denne model stræber vi efter at beskytte alle involverede og fremme en kultur, hvor sikkerhed og forståelse er prioriteret højt.
Lær Mere om Konflikttrekanten
For at forstå mere om, hvordan S.T.O.P. anvender konflikttrekanten til at løse voldsomme konflikter, så bedes du kontaktes os. Vores dedikerede team er klar til at guide dig gennem vores metoder og vise, hvordan vi kan hjælpe dig og din organisation med at navigere i udfordrende situationer sikkert og effektivt.
*Se Konflikttrekanten® nedenfor
Vil du høre mere om, hvordan S.T.O.P. også kan hjælpe jer,
til en tryggere hverdag?
trafiklysmodellen
Trafiklysmodellen, også kendt som stoplysmodellen, er en værdifuld metode i omsorgsarbejde, især når det handler om at vurdere risikoen for udadreagerende adfærd. Denne model, som anvendes af fagpersonale, er afgørende for at forstå og håndtere adfærdsmønstre hos borgere med forskellige behov.
grøn, gul og rød
Modellen opdeler adfærdsobservationer i tre zoner – grøn, gul og rød – hvilket gør det lettere for omsorgspersonale at identificere og reagere på ændringer i borgerens adfærd. Grøn zone indikerer en normal tilstand, hvor borgeren er rolig og komfortabel. Gul zone advarer om potentiel risikoadfærd, hvor der kan være behov for yderligere opmærksomhed eller intervention. Rød zone signalerer en kritisk tilstand, hvor der er akut behov for handling for at forhindre eller håndtere voldsom adfærd.
trafiklysmodellen er et kommunikationsværktøj
Denne model er ikke kun et redskab til risikovurdering, men også et kommunikationsværktøj, der fremmer en dybere forståelse og samarbejde mellem personalet og borgerne. Ved at anvende Trafiklysmodellen kan fagpersonale arbejde proaktivt og forebyggende, hvilket bidrager til et sikrere og mere trygt miljø for både borgere og medarbejdere.
I S.T.O.P. er Trafiklysmodellen en integreret del af vores tilgang til at tilbyde kvalitetsomsorg og støtte. Vores fokus på at anvende evidensbaserede metoder som denne sikrer, at vi konstant tilstræber at forbedre vores omsorgspraksis og skabe de bedste mulige betingelser for dem, vi hjælper.
Klik her – for at læse mere om virkningsfulde metoder i arbejdet med udadreagerende adfærd – herunder trafiklysmodellen på Social- og Boligstyrelsens hjemmside (åbner nyt vindue)
KRAP – Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende og Praksis – er en metode, der er særligt målrettet voksne med udviklingshæmning, som bor på langvarige botilbud.
Hos S.T.O.P. integrerer vi KRAP som en kernekomponent i vores arbejde. KRAP, en omfattende og fleksibel tilgang, er effektiv i at fremme positiv forandring og udvikling hos individer.
Hvad er KRAP?
KRAP kombinerer elementer fra kognitiv terapi, ressourcefokuseret arbejde og en anerkendende tilgang. Denne metode fokuserer på at styrke individets evner, ressourcer og selvopfattelse. Ved at anvende KRAP arbejder vi med at identificere og forstærke de ressourcer, personen allerede besidder.
KRAPs Rolle i S.T.O.P.
I S.T.O.P. anvender vi KRAP til at understøtte og fremme individets udvikling og trivsel. Vores anvendelse af KRAP skaber en ramme, hvor borgerne føler sig anerkendt og værdsat. Vi bruger denne tilgang til at udvikle skræddersyede strategier, der afspejler og respekterer den enkeltes behov og potentiale.
Praktisk Anvendelse af KRAP hos S.T.O.P.
Vores praktiske anvendelse af KRAP indebærer at skabe et miljø, hvor borgere kan opleve positive forandringer og personlig vækst. Vi bruger KRAP til at hjælpe med at udvikle færdigheder, forbedre selvværd og fremme en positiv selvopfattelse. Denne tilgang er afgørende for at skabe varige og meningsfulde forandringer.
Vil du vide mere om, hvordan vi bruger KRAP hos S.T.O.P. til at fremme positiv forandring? – så kontakt os for yderligere information og ressourcer om vores unikke tilgang.
Klik her – for at læse mere om KRAP på Social- og Boligstyrelsens hjemmside (åbner nyt vindue)
Har du brug for vikarer? kurser?
eller har du blot spørgsmål til vores indsatser?
LA2 og Low Arousal er innovative tilgange, der anvendes i pleje og støtte af personer med forskellige psykiske og kognitive vanskeligheder. LA2, en forkortelse for ‘Læringsplan 2’, er en metode, der fokuserer på at forebygge vold og fremme trivsel på botilbud. Denne metode er inspireret af Low Arousal-principper, der prioriterer at reducere stress og spændinger hos både borgere og plejepersonale.
Low arousal
Low Arousal-tilgangen er baseret på idéen om at opretholde et roligt miljø, hvilket hjælper individer, der kan opleve udfordringer med at regulere deres følelser eller adfærd. Dette inkluderer teknikker til at håndtere kritiske episoder på en måde, der minimerer stress og konflikt. Den understøtter både den enkeltes trivsel og et trygt arbejdsmiljø.
la2
LA2-tilgangen integrerer disse principper og fokuserer på at udvikle konkrete strategier og handlingsplaner. Dette sker i samarbejde mellem borgeren og plejepersonalet, hvor der tages hensyn til den enkeltes perspektiv og erfaringer. Målet er at skabe en forståelse for, hvad der udløser konflikter og hvordan de bedst håndteres.
low arousal og la2
Sammen skaber LA2 og Low Arousal-principperne en ramme, der ikke kun fokuserer på at håndtere vanskelige situationer, men også aktivt arbejder på at fremme et positivt og støttende miljø. Dette bidrager til en øget trivsel og mestringsevne for personer med psykiske og kognitive vanskeligheder, og styrker det professionelle personales evne til at yde effektiv støtte og pleje.
Klik her – for at læse mere om LA2 på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside (åbner nyt vindue)
Medarbejderen skal afstemme sig i forhold til borgeren, ikke omvendt. Og ansvaret for at nedbringe den udfordrende adfærd ligger hos omgivelserne. Tankegangen i Afstemt Pædagogik er at finde borgerens ressourcer og se muligheder for forandring, frem for at være optaget af problemer og af at korrigere og påtale udfordrende adfærd. Det gælder om at gøre omgivelserne mere forudsigelige og meningsfulde for at kunne øge borgerens muligheder for at håndtere stressfaktorer.
Afstemt pædagogik mere end blot en metode; det er et integreret element i vores omfattende tilgang til Pædagogisk Sikkerhed®. Vi kombinerer afstemt pædagogik med Low Arousal-principper for at skabe en daglig praksis, der sikrer tryghed og sikkerhed for både borgere og personale.
Medarbejderen skal afstemme sig i forhold til borgeren, ikke omvendt. Og ansvaret for at nedbringe den udfordrende adfærd ligger hos omgivelserne. Tankegangen i Afstemt Pædagogik er at finde borgerens ressourcer og se muligheder for forandring, frem for at være optaget af problemer og af at korrigere og påtale udfordrende adfærd. Det gælder om at gøre omgivelserne mere forudsigelige og meningsfulde for at kunne øge borgerens muligheder for at håndtere stressfaktorer.
Sikkerhed og Tryghed i Hverdagen
Vores brug af afstemt pædagogik er nøje tilpasset til at understøtte individuelle behov og situationer. Denne tilgang sikrer, at hver borger modtager den mest passende støtte og omsorg, samtidig med at vi opretholder et roligt og trygt miljø.
Integration af Low Arousal-principper
Low Arousal-principperne spiller en vigtig rolle i vores afstemte pædagogik. De hjælper os med at reducere stress og angst hos borgere, hvilket er afgørende for at undgå konflikter og fremme positive interaktioner. Dette tillader os at møde hver enkeltes behov på en respektfuld og effektiv måde.
Fokus på Individets Behov
I hjertet af vores afstemte pædagogik ligger en dyb forståelse for, at hver person er unik. Vi arbejder tæt sammen med borgere og deres pårørende for at sikre, at vores tilgang altid er skræddersyet og responsiv.
Uddannelse og Udvikling af Personale
Uddannelse i afstemt pædagogik er en essentiel del af vores medarbejderes professionelle udvikling. Vi sikrer, at vores team er udstyret med de nødvendige færdigheder og viden til at implementere denne tilgang effektivt.
Engagement i Pædagogisk Sikkerhed®
Afstemt pædagogik er en vital del af vores større engagement i Pædagogisk Sikkerhed®. Denne holistiske tilgang sikrer, at alle vores indsatser er koordinerede og effektive i at skabe et sikkert og støttende miljø for alle.
Besøg vores hjemmeside for at lære mere om, hvordan S.T.O.P. bruger afstemt pædagogik og Low Arousal-principper til at fremme en sikker og tryg hverdag for alle med Pædagogisk Sikkerhed® .
Klik her – for at læse mere om afstemt pædagogik på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside (åbner ny side)
Personcentreret omsorg, som fremhævet af Tom Kitwood og hans banebrydende arbejde, er en tilgang, der anerkender mennesker med demens som unikke væsener. Denne filosofi sætter individet i centrum fremfor sygdommen og tilrettelægger omsorg og pleje ud fra personens perspektiv, livshistorie og psykologiske behov. Kitwood understregede vigtigheden af en holistisk og tværfaglig tilgang, hvor socialpsykologiske og kulturelle aspekter også er centrale.
Kitwood Blomsten
Kitwoods koncept for personcentreret omsorg omfatter fem nøgleaspekter, som han illustrerede gennem “Kitwood Blomsten”. Disse aspekter er komfort, tilknytning, inklusion, beskæftigelse og identitet. Blomsten repræsenterer de grundlæggende psykologiske behov, der kan være vanskelige for personer med demens at opfylde på grund af kognitive svigt og svigt i sociale relationer. At imødekomme disse behov er afgørende for at sikre god livskvalitet for mennesker med demens.
Den personcentrerede tilgang er kritisk for at sikre, at personer med demens bliver behandlet med respekt og værdighed. Kitwood argumenterede for, at demens ikke kun bør ses som neurodegenerative skader i hjernen, men også som summen af den enkeltes personlighed, livshistorie, helbred og socialpsykologiske betingelser. Dette kræver en grundig forståelse af den enkelte person for at yde effektiv og individuel pleje.
Kitwood blomsten i praksis
I praksis betyder dette at fokusere på, om personen får opfyldt sine grundlæggende psykologiske behov og viser tegn på velvære, som at føle sig veltilpas, være i godt humør, smile og udvise afslappethed samt evnen til at engagere sig positivt. At kende personens interesser, bruge personens navn i samtale og støtte personens deltagelse i sociale aktiviteter er vigtige aspekter af denne tilgang.
S.T.O.P. og personcentreret omsorg
Den personcentrerede omsorgsfilosofi er essentiel i S.T.O.P.’s arbejde med demens, hvor vi integrerer Kitwood Blomstens principper i vores daglige praksis for at sikre, at hver enkelt person med demens bliver mødt med den respekt og omsorg, de fortjener. Denne tilgang hjælper os med at skabe et miljø, hvor hver person kan trives og opretholde deres individualitet, selv i mødet med de udfordringer, demenssygdommen medfører.
Klik her – for at læse mere om Kitwood på hjemmsiden for Videncenter for Demens (åbner nyt vindue)
Skab tryghed for borgere og personale, med S.T.O.P. vikarer
og S.T.O.P. Pædagogisk Sikkerhed®
I S.T.O.P. er empowerment en central del af vores tilgang til at støtte individer, særligt dem med handicap. Vi forstår empowerment som processen, hvor den enkelte styrkes i sin tro på sig selv og sin egen handlekraft.
Hvad er Empowerment?
Empowerment handler om at give individer styrken til at tro på deres egne evner og skabe muligheder for dem til at udfolde disse. Dette er afgørende, især når individets eller samfundets syn på handicap og andre barrierer kan begrænse denne tro og handlekraft.
Empowerment hos S.T.O.P.
Hos S.T.O.P. integrerer vi empowerment i vores arbejde for at sikre, at personer med handicap får mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. Vi fokuserer på at støtte individer i at definere deres egne problemer og finde løsninger, hvilket er essentielt i at opbygge selvtillid og selvstændighed.
Empowerment i Praksis
I vores daglige praksis anvender vi empowerment-tilgangen for at sikre, at vores borgere ikke kun opnår fysiske og psykologiske fordele, men også udvikler en stærkere følelse af selvstændighed og kontrol over deres eget liv. Dette gør vi ved at inddrage dem aktivt i beslutningsprocesserne og understøtte deres evne til at handle og træffe valg.
Betydningen af Empowerment
Empowerment er ikke kun en metode, men en hjørnesten i vores sociale arbejde. Denne tilgang er afgørende for at bryde barrierer og skabe et mere inkluderende og støttende miljø for alle, især for personer med handicap.
Vil du vide mere om, hvordan vi anvender empowerment i S.T.O.P., og hvordan det kan styrke individer og samfund?- så tag kontakt til os.
Klik her – for at læse mere om empowerment på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside (åbner ny side)
Hos S.T.O.P. anvender vi Brøset Voldsskala som et centralt værktøj i vores bestræbelser på at forhindre vold. Brøset Voldsskala, udviklet af forskere i Norge, er en evidensbaseret metode til at vurdere risikoen for voldelig adfærd.
Hvad er Brøset Voldsskala?
Brøset Voldsskala er en seks-punkts tjekliste, der hurtigt og effektivt kan identificere risikoen for vold. Skalaen fokuserer på observerbare adfærdstræk som forvirring, irritabilitet, bovlighed, verbale trusler, fysisk truende adfærd og angreb på genstande. Ved at vurdere disse tegn kan medarbejdere proaktivt identificere og adressere potentielle risici.
Integration i S.T.O.P.s Arbejde
I S.T.O.P. er Brøset Voldsskala en integreret del af vores tilgang til Pædagogisk Sikkerhed®. Den hjælper os med at skabe tryggere miljøer for både borgere og personale. Ved at anvende skalaen kan vores medarbejdere bedre forstå og forudsige adfærd, hvilket er afgørende for effektiv forebyggelse og håndtering af konflikter.
Brøset i Praksis hos S.T.O.P.
I vores daglige arbejde bruger vi Brøset Voldsskala til at vurdere risikoen for vold i forskellige situationer. Dette giver os mulighed for hurtigt at intervenere og anvende deeskaleringsteknikker, når det er nødvendigt. Vores mål er altid at sikre et sikkert og støttende miljø, hvor hver enkelt persons velbefindende er i centrum.
Vil du vide mere om, hvordan vi bruger Brøset Voldsskala i S.T.O.P., og hvordan den kan gavne din organisation, så tag kontakt til os.
Klik her – for at læse mere om Brøset om Mestringsskema på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside (åbner nyt vindue)
Hos S.T.O.P. er søjlemodellen en essentiel del af vores socialpædagogiske tilgang. Denne model, som er en integreret del af den bredere KRAP-metode, er afgørende for vores arbejde med borgere, der kræver særlig omsorg og støtte.
Grundlaget for Søjlemodellen
Søjlemodellen er baseret på en struktureret tilgang, der inddeler den pædagogiske proces i klare, håndgribelige faser. Disse faser omfatter afdækning, analyse, og udvikling, hvilket sikrer en omfattende og dybdegående forståelse af hver enkelt borgers behov og udfordringer.
Anvendelse i Praksis
I praksis bruger S.T.O.P. søjlemodellen til at udvikle skræddersyede skærmnings- og støttestrategier. Denne model hjælper os med at identificere nøgleområder, hvor intervention er nødvendig, og til at udvikle effektive handlingsplaner, der er baseret på borgerens unikke situation.
Integration med Low Arousal og Pædagogisk Sikkerhed®
Søjlemodellen komplementerer vores anvendelse af Low Arousal-tilgangen og er en central del af vores overordnede Pædagogisk Sikkerhed® koncept. Sammen sikrer disse metoder, at vi kan tilbyde en beroligende, struktureret og sikker tilgang, der minimerer stress og fremmer positiv adfærd.
Fordelene ved Søjlemodellen hos S.T.O.P.
Ved S.T.O.P. sikrer brugen af søjlemodellen, at vi kan tilbyde en konsistent og effektiv støtte til vores borgere. Modellen styrker vores evne til at levere individuelt tilpassede løsninger, der respekterer og fremmer den enkeltes trivsel og udvikling.
For yderligere information om, hvordan vi anvender søjlemodellen i vores arbejde hos S.T.O.P., så kontakt os venligst. Opdag, hvordan denne model bidrager til vores mission om at skabe et trygt, understøttende og effektivt miljø for alle.
Klik her – for at læse mere om søjlemodellen og KRAP på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside (åbner nyt vindue)
Hos S.T.O.P. er konflikthåndteringsaftaler og tryghedsplaner fundamentale værktøjer i vores arbejde med at skabe et sikkert og trygt miljø. Disse planer er udformet som samarbejdsaftaler mellem personale og borgere og tager afsæt i borgernes personlige historie, mestring og selvindsigt.
Skabelsen af Tryghedsplaner
Vores tilgang til udarbejdelse af tryghedsplaner involverer en dybdegående dialog mellem personalet og borgeren. Dette sikrer, at borgerens erfaringer, behov og synspunkter bliver hørt og integreret i planen. Ved at forstå, hvordan udfordrende adfærd kommer til udtryk hos borgeren, kan vi skræddersy specifikke tiltag og reaktioner.
Forebyggelse og Tryghed
Tryghedsplanerne spiller en afgørende rolle i at forebygge vold og magtanvendelse. De bidrager til at skærpe personalets faglighed og fokus på borgerens udfordringer og udviklingsmuligheder. Denne proaktive tilgang er central for at forebygge konflikter og sikre et trygt miljø for både borgere og medarbejdere.
Anvendelse i S.T.O.P.
Hos S.T.O.P. integrerer vi konflikthåndteringsaftaler og tryghedsplaner som en del af vores omfattende Pædagogisk Sikkerhed® tilgang. Vi ser dem som essentielle redskaber til at opnå daglig tryghed og sikkerhed. Gennem disse planer arbejder vi målrettet med at støtte og beskytte både borgere og personale i deres interaktioner og daglige arbejde.
Klik her – for at læse på SL hjemmeside om brugerindragelse i forhold til det voldsforebyggende arbejde (åbner ny side)
FIT er en innovativ metode, der effektivt anvendes på tværs af forskellige sociale og terapeutiske områder. Denne metode fokuserer på at inddrage borgeren aktivt i evalueringen og udviklingen af behandlingsforløbet. FIT er målrettet mod både børn, unge, voksne og familier og anvendes effektivt inden for familiebehandling, individuel terapi, misbrugsbehandling og psykiatri.
Det unikke ved fit
Den unikke egenskab ved FIT er dens universelle anvendelighed uafhængigt af målgruppe, behandlingsmetode eller pædagogisk tilgang. Ved at integrere borgerfeedback i hvert trin af behandlingsprocessen, muliggør FIT en dybere forståelse af borgerens oplevelse og behov. Dette gør det muligt for fagprofessionelle at tilpasse indsatsen specifikt til den enkelte borger og sikre en mere effektiv behandling.
I Danmark er FIT allerede implementeret i en række kommuner, herunder i Helsingør, Gladsaxe og Holstebro, samt i Københavns Kommune. Metoden har vist sig at være særdeles effektiv, især i forbindelse med forebyggelse af magtanvendelse på socialpsykiatriske botilbud. Denne succes skyldes dels den høje grad af borgerinddragelse, men også den løbende tilpasning og forbedring af indsatsen baseret på feedback.
Videnskaben siger om fit
Det er videnskabeligt dokumenteret, at FIT øger effekten af terapeutiske indsatser. Dette gælder særligt inden for psykoterapi, hvor metoden har vist sig at reducere antallet af hospitalsindlæggelser og forkorte indlæggelsestider betydeligt. Desuden er FIT effektiv i behandling af mennesker med depressive lidelser, hvor den har bidraget til en halvering af antallet af borgere, der afslutter behandlingen før tid.
FIT er en central del af S.T.O.P.’s engagement i at tilbyde effektiv og borgercentreret behandling. Ved at anvende FIT sikrer vi, at vores indsatser er baseret på reel og meningsfuld borgerinddragelse, hvilket fører til mere succesfulde og tilfredsstillende behandlingsresultater.
Klik her – for at læse mere om FIT på Social- og boligstyrelsens hjemmeside (Åbner nyt vindue)