S.T.O.P. whistleblowerordning har til formål at øge mulighederne for, at ansatte funktionærer og vikarer kan ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, uden at frygte for negative konsekvenser. Formålet med whistleblowerordningen er således at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til eventuelle (lov)overtrædelser og alvorlige uregelmæssigheder.
S.T.O.P. whistleblowerordning skal ses som et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen om fejl og utilfredsstillende forhold mv. Ordningen udgør desuden et supplement til eksisterende muligheder for f.eks. at rette henvendelse til nærmeste leder eller HR-ansvarlig (Udførerchefen).
S.T.O.P. opfordrer til at anvende whistleblowerordning, så eventuelle overtrædelser kan imødegås hurtigt og effektivt internt. Whistlebloweren kan dog frit vælge mellem at indgive indberetning til arbejdspladsens whistleblowerordning eller til Datatilsynets eksterne whistleblowerordning.
Whistleblowerordningen udelukker ikke muligheden for at indberette via eksterne kanaler som f.eks. tilsynsmyndigheder eller på arbejdspladser, hvor S.T.O.P. udføre virke og som har egen ordning for indberetning.
S.T.O.P. whistleblowerenhed
Indberetninger til whistleblowerordning behandles internt af udførerafdelingen v/ Udførerchef funktionen.
Spørgsmål til de enkelte indberetninger eller whistleblowerordningen i det hele taget kan rettes til:
Denis Quvang
Udførerchef ved S.T.O.P.
Tlf. 71 99 50 32
Mail. Denis@s-t-o-p.nu
S.T.O.P. whistleblowerordning anvender sikker mail og der kan indberettes fra S.T.O.P. hjemmeside www.s-t-o-p.nu
S.T.O.P. whistleblowerordning er en intern ordning, alle indberetninger vil blive behandlet fortroligt og anonymt. (Underretters identitet vil være kendt af Driftschefen) Ved underretninger af strafferetlig karakter, kan anonymiteten ikke holdes.
Ved underretninger omhandlende whistleblowerenheden, vil alle underretninger blive behandlet af S.T.O.P.s bestyrelsesformand.
Alle underretninger indeholdende personlige oplysninger opbevares på sikker mailserver og slettes efter endt behandling og tilbagemelding.
Behandling af indberetninger kan i øvrigt afhængigt af indberetningens indhold og karakter ske med hjælp fra en ekstern part, f.eks. en advokat eller revisor.
Oplysninger, der kan indberettes om
Whistleblowerordning kan anvendes til indberetning af oplysninger om alvorlige overtrædelser eller øvrige alvorlige forhold, som ikke nødvendigvis kan henføres til en bestemt lovovertrædelse. Der kan indberettes om forhold, der har fundet sted eller vil finde sted i S.T.O.P. eller hvor S.T.O.P. har virke.
En lovovertrædelse eller et øvrigt forhold vil som udgangspunkt være alvorligt, hvis det er i offentlighedens interesse at få det frem i lyset. Overtrædelser af bagatelagtig karakter er ikke omfattet, ligesom overtrædelser af accessoriske bestemmelser heller ikke er omfattet.
Indberetninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold er som udgangspunkt ikke omfattet, medmindre der er tale om seksuel chikane eller grov chikane.
Oplysninger om øvrige forhold, herunder oplysninger om overtrædelser af interne retningslinjer af mindre alvorlig karakter, som bl.a. regler om sygefravær, påklædning og oplysninger om andre personalerelaterede konflikter på arbejdspladsen, vil som udgangspunkt ikke anses som grove overtrædelser og skal dermed ikke indberettes til whistleblowerordning.
Sådanne oplysninger kan i overensstemmelse med gældende retningslinjer indgives til nærmeste leder/chef.
Det forudsættes, at whistlebloweren er i god tro om oplysningernes rigtighed.
I Bilag 1 er der angivet eksempler på alvorlige lovovertrædelser, alvorlige forhold og oplysninger, som ikke er omfattet af whistleblowerordningen.
Indberetning af overtrædelser
Indberetning til whistleblowerordning skal ske via S.T.O.P. hjemmeside på www.s-t-o-p.nu under fanen whistleblowerordning. Der vil være tre muligheder for indberetning, som intern, som ekstern og direkte til Datatilsynet.
Der kan ikke foretages anonyme indberetninger. Indberettes identitet vil være kendt af Udførerchefen og alle indberetninger vil blive behandlet anonymt i videst muligt omfang.
Persongrupper, der kan indgive oplysninger til whistleblowerordningen
Følgende persongrupper kan anvende whistleblowerordning:
- Både funktionærer og vikarer med tilknytningsaftaler
- Direktion og bestyrelsesmedlemmer
- Aktionærer
- Leverandører, kunder og andre samarbejdspartnere
Behandling af indberetninger
I forbindelse med modtagelsen af en indberetning vil S.T.O.P. whistleblowerenhed bekræfte modtagelsen inden for syv dage. Det vil ske via sikker mail
Whistleblowerenheden vil herefter følge omhyggeligt op på indberetningen. Indberetningens indhold og karakter er afgørende for, hvordan der skal følges op.
Whistleblowerenheden vil indledningsvis tage stilling til, om indberetningen falder indenfor whistleblowerordningens anvendelsesområde. Hvis indberetningen falder udenfor whistleblowerordningens anvendelsesområde eller er åbenbart ubegrundet, bliver indberetningen afvist. Whistlebloweren vil få besked herom.
Hvis indberetningen falder inden for lovens anvendelsesområde, bliver indberetningen behandlet. Det indebærer bl.a., at whistleblowerenheden, afhængigt af indberetningens indhold og karakter, vil indhente yderligere oplysninger internt i organisationen/virksomheden. Efter omstændighederne kan det også indebære yderligere dialog med whistlebloweren.
Alt håndtering at indberetninger vil i S.T.O.P. blive varetager af Udførerchefen.
Eksempler på opfølgning:
- Iværksættelse af en intern undersøgelse i virksomheden.
- Orientering af virksomhedens øverste ledelse eller bestyrelse.
- Anmeldelse til politiet eller relevant tilsynsmyndighed.
- Sagsafslutning grundet manglende eller utilstrækkeligt bevismateriale.
Whistleblowerenheden vil indenfor tre måneder fra bekræftelsen på modtagelsen af indberetningen give feedback til whistlebloweren. Det betyder, at whistleblowerenheden, afhængigt af indberetningens indhold og karakter, vil oplyse whistlebloweren om, hvilke tiltag der er iværksat eller påtænkes iværksat, og hvorfor enheden har valgt denne opfølgning.
Hvis det ikke er muligt at give feedback inden for fristen, vil whistleblowerenheden underrette whistlebloweren herom, og om eventuel yderligere feedback kan forventes. Det kan f.eks. skyldes, at der er iværksat en intern undersøgelse, der ikke kan afsluttes inden for fristen.
Feedbacken skal overholde gældende lovgivning, herunder databeskyttelseslovgivningen. Det betyder bl.a., at der skal være et videregivelsesgrundlag for at kunne videregive følsomme oplysninger. Det beror på en konkret vurdering, hvilke oplysninger der kan gives i opfølgningen over for whistlebloweren.
Tavshedspligt og behandling af oplysninger
Medarbejdere, der er tilknyttet S.T.O.P. whistleblowerenhed, har en særlig tavshedspligt i forhold til de oplysninger, der indgår i indberetningerne.
Tavshedspligten omfatter alene oplysninger, der indgår i indberetningen. Hvis en indberetning giver anledning til, at der indledes en sag, vil de øvrige oplysninger, der indsamles i den forbindelse, ikke være omfattet af tavshedspligten.
Whistleblowerenhed behandler i videst muligt omfang indberetninger fortroligt.
Oplysninger fra en indberetning behandles i overensstemmelse med behandlingsreglerne i whistleblowerlovens § 22 og i databeskyttelsesforordningen og -loven. Whistleblowerenheden kan efter whistleblowerlovens § 22 behandle personoplysninger, herunder følsomme oplysninger og oplysninger om strafbare forhold, hvis det er nødvendigt for at behandle en indberetning, som er modtaget i forbindelse med whistleblowerordning.
Oplysninger fra en indberetning kan efter omstændighederne videregives, f.eks. med det formål at følge op på indberetningerne. Whistlebloweren bliver underrettet forud for videregivelse af oplysninger om whistleblowerens identitet, medmindre det vil bringe en relateret undersøgelse eller retssag i fare. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis en sådan underretning konkret vurderes at ville medføre risiko for, at beviser vil blive skjult eller ødelagt, at vidner vil blive påvirket, eller hvis der er mistanke om, at whistlebloweren bevidst har indgivet falsk indberetning.
Beskyttelse af whistleblowere
En whistleblower må ikke udsættes for repressalier, herunder trussel om eller forsøg på repressalier, fordi vedkommende har foretaget indberetning til whistleblowerenheden eller en ekstern whistleblowerordning (Datatilsynet). Desuden må whistlebloweren ikke hindres eller forsøges hindret i at foretage indberetninger.
Repressalier forstås som enhver form for ufordelagtig behandling eller ufordelagtig følge som reaktion på en intern eller ekstern indberetning, som forårsager eller kan forårsage whistlebloweren skade.
Whistlebloweren kan ikke ifalde ansvar for at indberette fortrolige oplysninger, hvis vedkommende har rimelig grund til at antage (god tro), at oplysningerne i en indberetning er nødvendige for at afsløre en alvorlig lovovertrædelse eller et alvorligt forhold.
Forsøg fra ansatte eller ledelse på at hindre en whistleblower i at foretage indberetning eller på at udøve repressalier mod en whistleblower, der har indberettet i god tro, vil medføre ansættelsesretlige konsekvenser.
Yderligere oplysninger
Justitsministeriet har udarbejdet en vejledning for personer, der ønsker at indgive eller overvejer at indgive oplysninger som whistleblower. Vejledningen giver en overordnet beskrivelse af whistleblowerloven, herunder beskrivelser af whistleblowerordninger, indberetningsmuligheder. Whistleblowerens rettigheder og beskyttelse af whistleblowere. Vejledningen kan hentes på Justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk.
Bilag 1.
Eksempler på alvorlige lovovertrædelser
Overtrædelser af straffeloven, der i almindelighed vil være omfattet af anvendelsesområdet:
- Bestikkelse, jf. straffelovens § 144.
- Dokumentfalsk, jf. straffelovens § 171.
- Hacking, aflytning, optagelse af samtaler mellem andre m.v., jf. straffelovens § 263.
- Tyveri, jf. straffelovens § 276.
- Underslæb, jf. straffelovens § 278.
- Bedrageri, jf. straffelovens § 279.
- Databedrageri, jf. straffelovens § 279a.
- Mandatsvig, jf. straffelovens § 280.
- Afpresning, jf. straffelovens § 281.
Overtrædelser af særlovgivning eller anden lovgivning, der i almindelighed vil være omfattet af anvendelsesområdet
- Overtrædelser af skattelovgivningen.
- Tilsidesætte af tavshedspligter.
- Overtrædelser af lov om bogføring.
- Overtrædelser af godskørselsloven, jf. godskørselslovens §§ 17-17 b.
- Overtrædelser af luftfartsloven, jf. luftfartslovens § 149.
- Tilsidesættelse af en lovbestemt handlepligt.
- Overtrædelse af regler om magtanvendelse.
- Grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, herunder undersøgelsesprincippet, krav om saglighed, magtfordrejningsgrundsætningen og proportionalitet (jf. dog nærmere nedenfor om bagatelagtige overtrædelser).
- Bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.
Chikane
- Seksuel chikane, jf. ligebehandlingslovens § 1, stk. 4, jf. stk. 6.
- Grov chikane, f.eks. på grund af race, køn, farve, national eller social oprindelse, politisk eller religiøst tilhørsforhold.
Eksempler på alvorlige forhold
Forhold der i almindelighed anses som alvorlige:
- Tilsidesættelse af faglige standarder, der f.eks. vil kunne medføre en risiko for personers sikkerhed og sundhed.
- Grove eller gentagne overtrædelser af arbejdspladsens interne retningslinjer om f.eks. tjenesterejser, gaver eller regnskabsaflæggelse (jf. dog nærmere nedenfor om bagatelagtige overtrædelser).
- Alvorlige fejl og alvorlige uregelmæssigheder forbundet med it-drift eller it-systemstyring.
- Særlige tilfælde, hvor mindre samarbejdsvanskeligheder indebærer store risici, og dermed udgør et alvorligt forhold.
Eksempler på oplysninger, som ikke er omfattet af lovens anvendelsesområde
- Oplysninger af bagatelagtig karakter, oplysninger om øvrige forhold, herunder oplysninger om overtrædelse af interne retningslinjer om sygefravær, rygning, påklædning eller accessoriske bestemmelser som f.eks. manglende overholdelse af dokumentationspligt.
- Oplysninger om whistleblowerens eget ansættelsesforhold, herunder konflikter mellem medarbejdere, samarbejdsvanskeligheder eller forhold, der henhører under det fagretlige system, medmindre der er tale om seksuel chikane eller anden form for grov chikane.