Her samler vi op på nogle af de vigtige nyheder som omhandler Social- og Sundhedsområdet. Voldsforebyggelse og generelle emner som kan have betydning for dette, er helt klart vores fokus.
Relationel voldsforebyggelse i folkeskolen
Kan Forståelse af Relationer Mindske Vold i skolen?
1 januar 2024
Forbløffende, men ikke en nyhed, at knapt halvdelen af vores folkeskolelærere oplever udadreagerende adfærd fra elever årligt, hvilket fører til alvorlig stress og udbrændthed.
Kan løsningen ligge i dybere forståelse af relationer?
Et forskningsprojekt fra Arbejdsmedicin ved Regionshospitalet Gødstrup sætter spot på netop dette. Projektet, støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden, foregår fra 2024 til 2026 og involverer seks skoler i et dybdegående interventionsstudie.
Formålet?
At styrke underviseres relationskompetencer og undersøge effekten på elevernes adfærd, samt lærernes trivsel og sygefravær.
Projektet, kreativt ledet af skoleforskerne Louise Klinge og Sarah Grams Davy, vil gennemføre et efteruddannelsesforløb, som fokuserer på at styrke lærernes forståelse for elevernes psykologiske behov – autonomi, kompetence og samhørighed. En innovativ tilgang, der ikke kun sigter mod at reducere udadreagerende adfærd, men også at forbedre arbejdsmiljøet betydeligt.
MEN – er der ressourcer til relationsarbejdet (mange klasser er store i dag)? Bør vi måske kigge på strukturelle ændringer i skolesystemet?
/Michael Neigaard
VR “revolutionerer” psykiatri
12 november 2023
Vibeke, som var plaget af indre stemmer, finder håb i virtual reality. Efter 31 år i psykiatriens skygge, har hun nu ikke hørt stemmer i 3 år!
Jeg faldt over dette fra 5. oktober 2023, som understreger potentialet i VR-teknologi til at revolutionere behandlingen af skizofreni.
Jeg syntes det er vigtigt, at udbrede denne viden og forfine metoden, især da visse tragiske hændelser, hvor civile og sundhedspersonale har været ofre, kan have rødder i de destruktive indre stemmer af personer med psykiske lidelser.
Baggrundsviden
Integrationen af virtuel virkelighed (VR) i psykiatrien udvikler sig hurtigt og tilbyder nye muligheder for behandling og uddannelse på området. VR sammen med augmented reality (AR) og mixed reality (MR), som samlet betegnes som udvidet virkelighed (XR) eller metaverset, kan anvendes til medicinsk uddannelse, hjernestimulation og biofeedback i psykiatrisk pleje.
VR har været effektivt anvendt i psykisk sundhedsbehandling siden 1990’erne, især i eksponeringsterapi for angstlidelser, og den udvider sig nu til at omfatte behandlinger for psykotiske lidelser, stofmisbrug, spiseforstyrrelser, retspsykiatri og depression.
VR har potentiale til at gøre mental sundhedsbehandling mere tilgængelig og omkostningseffektiv, og kan supplere medicin, terapi og procedurebaseret psykiatri
/Michael Neigaard
Skal erhvervslivet være mere menneskeligt?
15 oktober 2023
I dag faldt mine øjne på en tankevækkende artikel i Dansk Erhverv, efter et interview af Ældreminister Mette Kierkgaard. Et specifikt afsnit fangede min opmærksomhed:
“Afregningsmodel for private leverandører.”
Her ligger der noget virkelig spændende, som jeg tror kan være banebrydende for kvaliteten af private ydelser.
Jeg syntes, at artiklen åbner op for en vigtig diskussion: Er det muligt at bringe mere menneskelighed ind i ældreplejen? Vi snakker ofte om effektivitet og resultater, men hvad med de menneskelige aspekter? Forestil dig, at virksomheder ikke kun måles på finansielle resultater, men også på deres evne til at skabe værdi for mennesker og samfund.
Forestil dig et erhvervsliv, hvor mangfoldighed, empati og medarbejdertrivsel er lige så vigtige som økonomisk succes. Hvordan vil det påvirke måden, vi driver forretning på?
Det afsnit om afregningsmodeller for private leverandører i artiklen antyder, at der kan være nye og innovative måder at måle succes på, som går ud over det traditionelle, som måske kan sikre, at virksomheder ikke afgiver en pris som er for lav, hvilket kan medfører dårlig service eller måske en konkurs og dermed en perlerække af uheldigheder overfor kunderne, som her er de ældre.
Jeg tror på, at vi står over for en tid, hvor en sådan tilgang ikke kun er ønskværdig, men nødvendig. En tid, hvor virksomheder, der prioriterer menneskelighed og etisk ansvarlighed, vil være dem, der fører an – det tror vi klart på i S.T.O.P.
Måske koster det lidt ekstra at give en god service, men med sådan et tiltag, vil det blive et aktivt valg/fravalg – så alle kan se hvad der prioriteres af en virksomhed.
/Michael Neigaard
Velkommen til S.T.O.P.’s Nyhedsside
Fokus på Voldsforebyggelse og Sikkerhed
Velkommen til vores nyhedsside hos S.T.O.P. – Pædagogisk Sikkerhed®, hvor vi deler de seneste nyheder og opdateringer inden for voldsforebyggelse og sikkerhedsfremmende tiltag.
Vores mission er at holde dig informeret om de nyeste udviklinger og metoder inden for Social- og Specialpædagogik samt vores unikke koncept, Pædagogisk Sikkerhed, som er designet til at sikre, at alle kommer sikkert hjem, samtidig med at borgerne oplever glæde og livstro.
Følg med her på siden for at være opdateret om vigtige nyheder og indsigter i vores arbejde med at skabe et sikkert og understøttende miljø for alle.