Hvad er skærmning?

Pædagogisk skærmning er frivillig for borgeren. Borgeren kan sige nej, gå fra medarbejderen og forlade rummet. Den bruges på botilbud, plejecentre, i borgerens eget hjem og i socialpsykiatrien. Den må ikke forveksles med personlig skærmning i psykiatrien, som er reguleret i psykiatriloven og besluttes af en læge. Serviceloven definerer ikke skærmning. Definitionen her er den, vi arbejder efter hos S.T.O.P.

Hvornår bruges skærmning?

Skærmning bruges, når en borger i en periode ikke kan rumme de indtryk og krav, hverdagen stiller, og når det viser sig som uro, konflikter eller udadreagerende adfærd. Det kan være en borger med demens, der bliver bange og slår ud i plejesituationer. En ung med autisme, der reagerer voldsomt på skift og larm. En borger med en psykisk lidelse, der i en dårlig periode ofte kommer i konflikt med de andre beboere.

Ofte er anledningen, at det faste personale ikke kan være tæt nok på borgeren og samtidig løse sine øvrige opgaver. Så kan skærmningen tilrettelægges med en medarbejder, der kun har én opgave: at være nærværende, læse signalerne tidligt og tage presset af, før det bliver til en konflikt.

Står I med en borger, der har brug for skærmning? Ring 71 99 37 75 alle dage kl. 8-20, akut til kl. 22.15, eller læs om pædagogisk skærmning fra S.T.O.P.

Hvordan foregår skærmning i praksis?

Skærmning er relationsarbejde, ikke overvågning. Medarbejderen er sammen med borgeren i det, borgeren alligevel skulle: måltider, gåture, aktiviteter og hvile. Arbejdet består typisk af fire ting:

• Færre indtryk. Medarbejderen vælger rolige rum, færre mennesker og forudsigelige rammer.
• Tilpassede krav. Dagen deles op, så borgeren kan følge med, og krav udskydes, når borgeren er presset.
• Tidlige signaler. Medarbejderen kender borgerens tegn på uro og reagerer på dem, mens der stadig er valgmuligheder.
• Vej ud af konflikten. Opstår der en konflikt, afleder og guider medarbejderen, så borgeren kan trække sig med værdigheden i behold.

Siger borgeren fra, med ord eller uden, giver medarbejderen plads og bliver til rådighed i nærheden. Skærmning må ikke begrænse borgerens bevægelsesfrihed.

Skærmningen beskrives i borgerens plan. Tilbuddets leder, eller i borgerens eget hjem den leder, kommunen udpeger, følger den og vurderer sammen med kommunen, hvornår den kan trappes ned. Den skal være så kort og så lidt indgribende som muligt.

Hvad er forskellen på pædagogisk skærmning og personlig skærmning?

Ordet skærmning bruges om to forskellige ting, og forskellen har juridisk betydning.

Pædagogisk skærmning er en socialpædagogisk indsats på det sociale område og i ældreplejen. Den er frivillig for borgeren og udføres af pædagogisk personale. Serviceloven bruger ikke ordet og definerer ikke indsatsen. Rammen er den støtte, kommunen har bevilget borgeren.

Personlig skærmning er et begreb i psykiatriloven. Ved personlig skærmning forstås foranstaltninger, hvor et eller flere personalemedlemmer konstant befinder sig i umiddelbar nærhed af patienten (psykiatriloven § 18 d). Den gælder patienter på psykiatrisk afdeling. Samtykker patienten ikke, må personlig skærmning kun bruges, i det omfang det er nødvendigt for at afværge, at patienten begår selvmord eller på anden vis udsætter sit eget eller andres helbred for betydelig skade, eller at patienten forfølger eller på anden lignende måde groft forulemper medpatienter eller andre (§ 18 d, stk. 2). Beslutningen træffes af en læge, efter at lægen har tilset patienten (§ 18 d, stk. 3).

Der findes også skærmning til stue i psykiatrien, hvor en patient opholder sig på sin stue. Folketingets Ombudsmand har slået fast, at et krav om at blive på stuen uden patientens samtykke er en tvangsforanstaltning uden hjemmel i psykiatriloven (FOB 2020-25).

Hvad siger loven om skærmning?

Voksne på det sociale område. Kommunen bevilger støtten, for eksempel socialpædagogisk støtte, og skærmningen udføres inden for den bevilling. Servicelovens regler om magtanvendelse sætter grænsen for, hvad personalet må. Formålet med reglerne er at begrænse magtanvendelse til det absolut nødvendige, og indgreb må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand (serviceloven § 124).

Plejecentre og ældreområdet. Servicelovens regler om magtanvendelse gælder også for borgere med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne, som får hjælp efter ældreloven (serviceloven § 124 a). Det er især relevant ved skærmning af borgere med demens.

Psykiatriske afdelinger. Her gælder psykiatriloven, som beskrevet ovenfor.

Børn og unge. For anbragte børn og unge gælder lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, som har sine egne regler om fysisk guidning, afværgehjælp og fysisk magtanvendelse. Skærmning af børn og unge tilrettelægges derfor altid sammen med anbringelsesstedet og kommunen.

Hvornår bliver skærmning til magtanvendelse?

Så længe borgeren følger med frivilligt, er skærmning pædagogik. Holdes borgeren tilbage, fastholdes eller føres borgeren mod sin vilje, er det ikke længere skærmning, men magtanvendelse. Over for voksne på social- og ældreområdet må den kun ske efter servicelovens regler og kun over for den personkreds, loven nævner.

Her er tre udvalgte regler i serviceloven, som gælder over for voksne med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Oversigten er ikke udtømmende, og den erstatter ikke jeres egne retningslinjer:

• Fysisk guidning og konfliktafværgelse er ikke magtanvendelse. Personalet må for eksempel lægge en hånd på borgerens skulder for at vise vej eller stille sig mellem to borgere i en konflikt. Det må ikke indebære fastholdelse (§ 124 b). Gør borgeren modstand, skal guidningen stoppe (Social- og Boligstyrelsen, spørgsmål og svar om magtanvendelse).
• Afværgehjælp er kortvarigt at fastholde eller føre en borger væk for at afværge væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier (§ 124 c).
• Fastholdelse m.v. Personalet kan fastholde, tilbageholde eller føre en borger tilbage til egen bolig eller til et andet opholdsrum i et bo- eller dagtilbud, hvis det er nødvendigt for at sikre andres tryghed, værdighed og sikkerhed, når borgerens adfærd er meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende over for de øvrige i bo- eller dagtilbuddet, eller når adfærden er til fare for borgeren selv eller andre (§ 124 d, stk. 2).

Afværgehjælp og fastholdelse er magtanvendelse og skal registreres og indberettes (§ 135 a). Indgrebet registreres af det personale, som har foretaget det, og indberettes til personalelederen. Reglerne gælder kun den personkreds, loven nævner (§ 124 a). For anbragte børn og unge og for patienter på psykiatrisk afdeling gælder andre love, som nævnt ovenfor.

Formålet med skærmning er at forebygge, at magtanvendelse bliver nødvendig. Personalets tryghed og borgerens værdighed er ikke modsætninger. Læs om kurset Nænsom Magtanvendelse®.

Hvem har brug for skærmning?

Borgere med demens. Uro, vandring og udadreagerende adfærd i plejesituationer kan være grunde til skærmning på plejecentre. Læs om skærmning ved demens.

Voksne med autisme, udviklingshæmning eller erhvervet hjerneskade. Her handler skærmning ofte om at skabe forudsigelighed og nedsætte kravene i perioder, hvor borgeren er presset.

Borgere med psykiske lidelser i socialpsykiatrien og på botilbud. Skærmning bruges i dårlige perioder, hvor borgeren har brug for mere ro og tættere støtte, end tilbuddet kan give i hverdagen.

Børn og unge. På opholdssteder og døgninstitutioner bruges skærmning til at give en ung ro og en voksen, der er til rådighed og respekterer, når den unge har brug for afstand.

Hvem leverer skærmning, og hvad skal I spørge om?

Skærmning leveres af tilbuddets eget personale, af kommunale teams og af private leverandører, herunder pædagogiske vikarbureauer og vagtfirmaer. Forskellen ligger i fagligheden. Før I vælger, er det værd at spørge:

• Hvilken uddannelse har de medarbejdere, der skal være hos borgeren?
• Hvordan er de trænet i at forebygge konflikter og undgå magtanvendelse?
• Hvem har tilsyn og ledelse i hverdagen, og hvem registrerer og indberetter, hvis der sker en magtanvendelse?
• Får borgeren de samme få medarbejdere, eller skifter de fra vagt til vagt?
• Hvordan aftales nedtrapning, så skærmningen ikke varer længere end nødvendigt?
• Hvornår er ekstra personale ikke det rette svar?

S.T.O.P. A/S (CVR 33952457) er et landsdækkende, specialiseret pædagogisk vikarbureau. S.T.O.P. er grundlagt i 2005. Vi matcher vikar og borger efter Pædagogisk Sikkerhed®, og vi leverer skærmning ud fra borgerens bevilling og under jeres tilsyn og ledelse. Se, hvordan vi arbejder med pædagogisk skærmning.